Forbedret forbindelse til de Britiske Jomfruøer
I november 2024, udvider luftfartsselskabet Tradewind Aviation deres direkte ruteflyvninger med en ny rute til Tortola og Terrance B. Lettsome International Airport (EIS) på de Britiske Jomfruøer (BVI).
Ruten til Tortola afgår fra San Juan, Puerto Rico fem dage om ugen (torsdag- mandag) fra d. 21. November 2024 til d. 21. April 2025. Tortola fungerer som et centralt knudepunkt for rejsende til alle øer i de Britiske Jomfruøer, og øen er også et knudepunkt for dem, der rejser videre til de nærliggende Amerikanske Jomfruøer.
Den nye rute supplerer de forbedrede flyforbindelser, der tidligere er annonceret:
-
American Airlines tilbyder direkte fly hver dag fra Miami, med fire afgange på lørdage og tre afgange alle andre ugedage.
-
Caribbean Airlines annoncerer lanceringen af en ny rute til Tortola, Britiske Jomfruøer, med start d. 14. oktober 2024.
Denne udvidelse er en del af flyselskabets strategiske plan om at skabe forbedrede forbindelser i Caribien, og samtidigt øge deres netværk. Med fire ugentlige afgange fra flyselskabets base i Trinidad, skabes der praktiske forbindelser til blandt andet Antigua, Barbados og San Juan, Puerto Rico. Billetter til den nye rute til Tortola kan købes fra d. 12. august 2024.
-
Tradewind Aviation åbner også en ny rute fra San Juan til Virgin Goda og Taddy Bay International Airport i de Britiske Jomfruøer, med start d. 21. november 2024.
-
Winair har daglige rutefly fra Tortola til Antigua & Barbuda og til St. Maarten, samt rutefly to gange ugentligt til St. Kitts. Antigua er et vigtigt knudepunkt for mange europæiske flyselskaber.
-
Det tyske flyselskab Condor har annonceret en ny direkte rute med afgang hver tirsdag fra Frankfurt til Antigua, med start d. 5. november 2024.
Tortola, den største af de Britiske Jomfruøer, er omringet af hvide sandstrande, der er ideelle til svømning og snorkling. Øen er også den perfekte base for sejlads, med flere charterselskaber, der tilbyder både sejlbåde og motorbåde.
Virgin Goda, den tredje største ø i de Britiske Jomfruøer, har et varieret og dramatisk landskab, med unikke muligheder for at bade blandt de store granit sten ved ‘The Baths’. Øen er hjemsted for flere af Caribiens bedste resorts, der tilbyder afslapning og førsteklasses service.
The British Virgin Islands
bvi.nordic@aviareps.com
Tags: