Premiere på en ny tv-serie på Disney Channel
Fredag den 16. januar klokken 18.30 ruller den nye tv-serie ”Det søde liv til søs” for første gang over skærmen på Disney Channel. Trofaste seere genkender sikkert det bøllede tvillingepar Zack og Cody, som spilles af Cole og Dylan Sprouse i ”Zack & Codys søde hotelliv”. Nu går drengene ombord på luksuskrydseren S/S Tipton, som tager dem med på mange sjove eventyr rundt omkring i hele verden.
Den populære Tweens målgruppe får sig nu en ny serie tv-serie. ”Det søde liv til søs” hedder efterfølgeren til ”Zack & Codys søde hotelliv”. Handlingen udspiller sig på luksuskrydseren S/S Tipton, som ejes af tvillingerne Zack og Codys ven London Tiptons far. De sejler verden rundt sammen med turister og klassekammerater, som går på skolen Seven Seas High. Som sædvanlig finder tvillingerne Zack og Cody på en masse fjollede ting, så der kommer mange forviklinger og er masser af skægge episoder.
Nogle vil genkende ansigterne fra ” Zack & Codys søde hotelliv”, som f.eks. hovedrollerne Zack og Cody, der spilles af Cole og Dylan Sprouse. Derudover kan vi se Brenda Song, der nu spiller den rige arvtager London Tipton og Phill Lewis som Mr. Moseby. Ny i denne sammenhæng er den 15-årige Debby Ryan, som spiller Bailey Pickett.
Efter premieren fredag den 16. januar, vil ” Det søde liv til søs” blive vist i weekenderne på Disney Channel med dansk tale klokken 10.00. Klokken 21.05 de samme dage vil tweens’ene kunne se afsnittene med undertekster.
For at få mere information og billeder, kontakt da venligst
Elisabeth Thomassen
PR Project Leader
Disney Channel Scandinavia
+46 8 555 445 83; +46 70-617 44 45, elisabeth.thomassen@disney.com