Tieto leverer nyt annoncesystem til Jysk Fynske Medier
Jysk Fynske Medier, som er Danmarks næststørste privatejede mediehus, har valgt Tieto som leverandør i forbindelse med indførelse af et fælles annoncesystem for hele koncernen. Aftalen omfatter implementering, support og vedligeholdelse af systemet og løber foreløbig i tre år.
Nydannede Jysk Fynske Medier ønskede at styrke sit annoncebookingsystem ved at indføre et komplet system, som anvendes af alle enheder i koncernen. Ønsket var en moderne løsning, der dækker de behov, som mediehusets forskellige medier har. Valget faldt på Tieto og produktet Cross-advertising, som bedst modsvarede virksomhedens nuværende og fremtidige krav.
- Udviklingen i mediebranchen går stærkt og kræver fleksible løsninger. Ved at indføre Cross-advertising i hele koncernen forenkles systemhåndteringen, og vi får effektiviseret vores annonceprocesser, hvilket sparer både tid og penge, siger Henrik Damgaard-Hansen, salgsdirektør hos Jysk Fynske Medier.
Cross-advertising er et multikanalsystem med en moderne grænseflade, som gør integrationen med andre systemer nem. Salgsprocessen er meget effektiv, og brugerne kan arbejde integreret med salgsstøtte, bookinger, fakturering og annonceproduktion.
Løsningen udvikles kontinuerligt sammen med førende medievirksomheder og er specielt tilpasset de nordiske markeder, hvor Tieto i dag er leverandør til cirka 300 magasiner og aviser.
- Vi er meget glade for den tillid, Jysk Fynske Medier viser os som leverandør af et nyt annoncesystem. Virksomheden er langt fremme, når det gælder effektivt annoncesalg. Den nye aftale er et bevis på, at Tietos satsning på annonceløsninger til medievirksomheder giver resultat, siger Jens Holmström, salgsdirektør for forretningsområdet Media hos Tieto.
For yderligere oplysninger kan følgende kontaktes:
Jens Holmström, salgsdirektør, Media, Tieto Sverige
tlf.: +46 10 481 21 27, e-mail: jens.holmstrom[at]tieto.com
Henrik Damgaard, salgsdirektør, Jysk Fynske Medier
tlf.: +45 25 21 49 58, e-mail: hdh[at]jfmedier.dk
Jysk Fynske Medier blev skabt den 1. januar 2015 som en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier. Den 1. januar 2016 blev Midtjyske Medier en del af familien, og vi er i dag Danmarks næststørste mediekoncern med 13 dagblade, 64 ugeaviser, 5 radiostationer og en lang række nyhedssites og andre digitale brands. Derudover favner koncernen forskellige virksomheder af den slags, der skaber kommunikation mellem mennesker. Trykkerier og trykformidlere, distributionsfirmaer, app-udviklere, filmselskaber, et webbureau og et reklamebureau.
Tieto er den største it-tjenestevirksomhed i Norden og tilvejebringer tjenester for hele it-livscyklussen. Vi tilbyder også globale produktudviklingstjenester inden for informations- og kommunikationsteknologi. Ved hjælp af branchekundskab, teknologisk vision og innovativ tankegang vil vi inspirere og udfordre vores kunder til at finde nye veje i forhold til udvikling af deres virksomheder.
Tieto udgår fra en stærk nordisk tradition og kombinerer globale egenskaber med lokalt nærvær. Hovedkontoret ligger i Helsingfors i Finland, og virksomheden beskæftiger mere end 13.000 eksperter i cirka 20 lande. Omsætningen er ca. 1,5 mia. euro. Tietos aktier noteret på Nasdaq i Helsingfors og i Stockholm. www.tieto.com