Langsigtet incitamentsprogram i TORM plc

Report this content

I overensstemmelse med Vederlagspolitikken for TORM plc ("TORM"), der blev godkendt på generalforsamlingen i TORM A/S den 25. august 2015, har bestyrelsen som led i et langsigtet incitamentsprogram besluttet at tildele Restricted Share Units (RSU) i form af begrænsede aktieoptioner til visse medarbejdere ("Deltagerne"). Det oprindelige langsigtede incitamentsprogram i TORM A/S blev efter omstruktureringen af TORM-koncernen erstattet af et tilsvarende program i TORM plc (se selskabsmeddelelse nr. 18 dateret 14. oktober 2016). Formålet med tildelingen af RSU'er er at motivere Deltagerne til at søge at forbedre TORMs resultat og dermed TORMs aktiekurs til fordel for dem selv og TORMs aktionærer.

TORMs bestyrelse har tildelt Deltagerne i alt 866.617 RSU'er, og hver RSU giver, forudsat at den optjenes, indehaveren ret til at købe én TORM A-aktie. RSU'erne optjenes over en periode på tre år, idet en tredjedel af det tildelte antal optjenes på årsdagen for tildelingen i hvert af de tre år. For de RSU'er, der er tildelt ca. 20 Deltagere i 2017, er udnyttelseskursen på én TORM A-aktie DKK 93,6. Optjente RSU'er kan udnyttes i en periode på seks måneder fra optjeningstidspunktet. 

Indehavere af RSU'er har ingen aktionærrettigheder i tilknytning til RSU'erne, før disse er optjent og udnyttet, og TORM A-aktier er udstedt. Tildelingen af RSU'er indeholder visse justerings- og fremskyndelsesbestemmelser, udnyttelsesbetingelser og andre vilkår, der er sædvanlige for aktieoptionsprogrammer af denne karakter. For TORM A/S-ansatte er RSU'erne underlagt dansk ret.

Den teoretiske markedsværdi af RSU-programmet er beregnet til USD 1,0 mio. baseret på Black-Scholes-modellen. De væsentligste forudsætninger for beregningen af markedsværdien er:

  • Udnyttelseskursen korrigeres for udbytte på TORM-aktien
  • Volatiliteten for TORM-aktien skønnes at udgøre 45%
  • Den risikofrie rente baseret på RSU'ernes udløb er baseret på danske statsobligationer med en løbetid svarende til de enkelte RSU'er (mellem -0,6% og -0,5%)
  • En aktiekurs på A-aktien på tildelingstidspunktet på DKK 63,5
  • RSU'erne udnyttes gennemsnitligt midt i udnyttelsesperioden efter hvert optjeningstidspunkt

RSU-programmet forventes at påvirke resultatopgørelsen på følgende måde:

I USD mio. (afrundet) 2017 2018 2019 Total
Total 0,5 0,3 0,2 1,0


KONTAKT TORM plc
Jacob Meldgaard, Executive Director, tlf.: +45 3917 9200 Birchin Court, 20 Birchin Lane
Christian Søgaard-Christensen, CFO, tlf.: +45 3917 9200 London EC3V 9DU, Storbritannien
Christian Mens, IR, tlf.: +45 3917 9231 Tlf.: +44 203 713 4560
  www.torm.com

OM TORM
TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med høje krav om sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden og hovedkontor i København. TORM er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen (symbol: TRMD A). For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.


SAFE HARBOR FREMADRETTEDE UDSAGN
Emner behandlet i denne selskabsmeddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse afspejler vores nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan omfatte udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. Ord og vendinger som "mener", "forventer", "har til hensigt", "skønner", "forudser", "planlægger", "mulig", "kan", "kunne", "afventer" og lignende angiver generelt, at der er tale om fremadrettede udsagn.

De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange igen er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i vores databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for vores kontrol.

Vigtige faktorer, der efter vores mening kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterrater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter "ton-mil" på olie fragtet med olietankere, effekten af ændringer i OPECs produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav om dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra verserende eller fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet ulykker, politiske begivenheder eller terrorhandlinger.

I lyset af disse risici og usikkerheder bør man ikke lægge for stor vægt på de fremadrettede udsagn i denne meddelelse, fordi de er udsagn om begivenheder, som ikke med sikkerhed vides at forekomme, som beskrevet eller overhovedet. Disse fremadrettede udsagn er ikke garantier for vores fremtidige indtjening, og vores resultater og fremtidige udvikling kan variere væsentligt fra forventningerne i de fremadrettede udsagn.

Selskabet påtager sig ingen forpligtelse til at offentliggøre eventuelle ændringer til disse fremadrettede udsagn, som afspejler begivenheder eller omstændigheder efter datoen for offentliggørelsen, eller at afspejle forekomsten af uventede begivenheder, undtaget i det omfang det kræves af gældende lov eller bestemmelse.