Obligatorisk statuserklæring efter ændring i aktiekapitalen og stemmerettighederne i TORM plc
Bestyrelsen i TORM plc har vedtaget at indløse de 50.000 indløselige aktier à GBP 1,00 per styk, og denne indløsning er nu gennemført.
I henhold til bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser § 10 offentliggør TORM hermed, at aktiekapitalen i TORM plc per dags dato udgør i alt nominelt USD 622.988,48 fordelt på 62.298.846 A-aktier à USD 0,01, én B-aktie à USD 0,01 og én C-aktie à USD 0,01. Der findes ikke yderligere indløselige aktier.
Der er i alt knyttet 62.298.846 stemmer til A-aktierne. Den ene B-aktie har én stemme på generalforsamlingen og særlige administrative rettigheder, herunder retten til at udpege næstformanden for bestyrelsen i TORM plc. Den ene TORM plc C-aktie har 350.000.000 stemmer på generalforsamlingen i forbindelse med nærmere fastsatte forhold, herunder valg af bestyrelsesmedlemmer i TORM plc (inklusive formanden, men eksklusive næstformanden) og visse ændringer af vedtægterne.
KONTAKT Christian Mens, IR, tlf.: +45 3917 9231 | TORM plc 27 Old Gloucester Street London WC1N 3AX, United Kingdom Tlf.: +45 3917 9200 / Fax: +45 3917 9393 www.torm-plc.com |
OM TORM
TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med høje krav til sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden. TORM er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen (symbol: TRMD A). For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.
SAFE HARBOR FREMADRETTEDE UDSAGN
Emner behandlet i denne selskabsmeddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse afspejler vores nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan omfatte udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. Ord og vendinger som "mener", "forventer", "har til hensigt", "skønner", "forudser", "planlægger", "mulig", "kan", "kunne", "afventer" og lignende angiver generelt, at der er tale om fremadrettede udsagn.
De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange igen er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i vores databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for vores kontrol.
Vigtige faktorer, der efter vores mening kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterrater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter "ton-mil" på olie fragtet med olietankere, effekten af ændringer i OPECs produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav om dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra verserende eller fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet ulykker, politiske begivenheder eller terrorhandlinger.
I lyset af disse risici og usikkerheder bør man ikke lægge for stor vægt på de fremadrettede udsagn i denne meddelelse, fordi de er udsagn om begivenheder, som ikke med sikkerhed vides at forekomme, som beskrevet eller overhovedet. Disse fremadrettede udsagn er ikke garantier for vores fremtidige indtjening, og vores resultater og fremtidige udvikling kan variere væsentligt fra forventningerne i de fremadrettede udsagn.
Selskabet påtager sig ingen forpligtelse til at offentliggøre eventuelle ændringer til disse fremadrettede udsagn, som afspejler begivenheder eller omstændigheder efter datoen for offentliggørelsen, eller at afspejle forekomsten af uventede begivenheder, undtaget i det omfang det kræves af gældende lov eller bestemmelse.