TORM bestiller to LR2-nybygninger med scrubbere

Report this content


“Jeg er meget glad for, at TORM har udnyttet sin langvarige forbindelse med Guangzhou Shipyard International til at indgå en aftale om at købe to LR2-nybygninger. Disse nybygninger vil blive finansieret gennem en fleksibel og attraktiv sale and leaseback-struktur, som indeholder en købsoption ved afslutningen af leasingperioden,” siger Executive Director Jacob Meldgaard.

TORM har i dag indgået en aftale med Guangzhou Shipyard International (“GSI”) om at købe to brændstofeffektive LR2-nybygninger med scrubbere installeret. LR2-nybygningerne forventes leveret i fjerde kvartal 2021.

TORM har udnyttet sin langvarige forbindelse med det statsejede GSI til at forhandle denne kontrakt. TORM har allerede 29 GSI fremstillede skibe i sin flåde og har gode tekniske og kommercielle erfaringer med disse skibe. Skibene vil blive bygget i henhold til TORMs specifikationer for at optimere driften og sikre et effektivt brændstofforbrug, og de vil have scrubbere installeret. Skibene vil derudover blive forberedt til en potentiel senere dual-fuel installation.

TORM forventer, at de samlede investeringer vedrørende de to nybygninger er på USD 95 mio. inklusive ekstra omkostninger relateret til TORMs designkrav og scrubber installationerne. TORM har opnået en attraktiv finansiering på USD 76 mio. hos en international finansiel institution. Finansieringen vil blive struktureret som en tiårig sale and leaseback-aftale med købsoptioner gennem leasingperioden og ved udløb. TORM opnår dermed maksimal fleksibilitet i forhold til kapitalbinding.

Siden offentliggørelsen af regnskabet for tredje kvartal den 12. november 2019 har TORM indgået aftale om at sælge et ældre Handy-skib, TORM Loire (bygget i 2004), til en pris på USD 9 mio. Skibet blev leveret til den nye ejer i slutningen af december 2019. Der blev i forbindelse med salget tilbagebetalt en gæld på USD 4 mio.

KONTAKT TORM plc
Jacob Meldgaard, Executive Director, tlf.: +45 3917 9200 Birchin Court, 20 Birchin Lane
Kim Balle, CFO, tlf.: +45 3917 9285London EC3V 9DU, Storbritannien
Morten Agdrup, IR, tlf. +45 3917 9249Tlf.: +44 203 713 4560
 www.torm.com

OM TORM
TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med høje krav til sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden. TORM er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen og på NASDAQ New York (symbol: TRMD A og TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.

SAFE HARBOR FREMADRETTEDE UDSAGN
Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn i denne pressemeddelelse afspejler vores nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan omfatte udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. Ord og vendinger som "mener", "forventer", "har til hensigt", "skønner", "forudser", "planlægger", "mulig", "kan", "kunne", "afventer" og lignende angiver generelt, at der er tale om fremadrettede udsagn.

De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange igen er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i vores databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for vores kontrol.

Vigtige faktorer, der efter vores mening kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterrater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ”ton-mil” på olie fragtet med olietankere, effekten af ændringer i OPECs produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav om dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra verserende eller fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet ulykker, politiske begivenheder eller terrorhandlinger.

I lyset af disse risici og usikkerheder, bør man ikke lægge for stor vægt på de fremadrettede udsagn i denne meddelelse, fordi de er udsagn om begivenheder, som ikke med sikkerhed vides at forekomme, som beskrevet eller overhovedet. Disse fremadrettede udsagn er ikke garantier for vores fremtidige indtjening, og vores resultater og fremtidige udvikling kan variere væsentligt fra forventningerne i de fremadrettede udsagn.

Selskabet påtager sig ingen forpligtelse til at offentliggøre eventuelle ændringer til disse fremadrettede udsagn, som afspejler begivenheder eller omstændigheder efter datoen for offentliggørelsen, eller at afspejle forekomsten af uventede begivenheder, undtaget i det omfang det kræves af gældende lov eller bestemmelse.