TORM indfører ny udlodningspolitik
Restruktureringen i 2015 og de aktuelt stærke produkttankmarkeder har samlet givet TORM plc ("TORM") væsentlig strategisk og finansiel fleksibilitet. I den forbindelse har TORMs bestyrelse i dag godkendt en ny udlodningspolitik, som betyder, at investorerne kan få andel i Selskabets indtjening, mens TORM samtidig er i stand til at foretage udvalgte investeringer i flåden. Udlodningspolitikken giver mulighed for udbytte og aktietilbagekøb.
TORM forventer indledningsvist at foretage en fast udlodning i september 2016 på USD 25,0 mio. Med halvårlige udlodninger vil dette svare til et årligt udbytte på USD 0,783 pr. aktie (svarende til ca. DKK 5,10 pr. aktie ved den aktuelle USD/DKK-kurs og baseret på 63,8 mio. aktier) samt et årligt dividendeafkast (yield) på 6,0% baseret på gårsdagens aktiekurs (11. maj 2016).
Efterfølgende har TORM til hensigt hvert halve år at udlodde 25 til 50% af resultatet efter skat. Udlodningspolitikken vil løbende blive vurderet i forhold til TORMs kapitalstruktur, den strategiske udvikling, fremtidige forpligtelser, markedsudviklingen og aktionærinteresser.
Foruden udbytte vil TORM også overveje aktietilbagekøb. TORM er i dag bemyndiget til at erhverve A-aktier svarende til i alt 10% af Selskabets aktiekapital.
I løbet af maj 2016 vil TORM erhverve op til 4,1% A-aktier i TORM A/S som led i den indledte tvangsindløsning (jf. selskabsmeddelelse nr. 7 af 26. april 2016). Vederlaget for aktiekøbet kan udgøre op til ca. USD 35 mio. og vil være værdiskabende for aktionærerne i TORM.
"TORM søger at skabe et samlet afkast for aktionærerne, der ligger over gennemsnittet blandt konkurrenterne i produkttankmarkedet. Med udgangspunkt i vores stærke operationelle platform og koncernomstruktureringen i TORM, er vi glade for at kunne præsentere en ny udlodningspolitik i dag. Bestyrelsen forventer, at denne politik sikrer en balance mellem at bevare TORMs finansielle og strategiske fleksibilitet, samtidig med at den giver vores aktionærer mulighed for at få direkte andel i TORMs positive resultater," udtaler bestyrelsesformand Christopher Boehringer.
KONTAKT TORM
Jacob Meldgaard, Executive Director, tlf.: +45 3917 9200 27 Old Gloucester Street
Mads Peter Zacho, CFO, TORM A/S, tlf.: +45 3917 9200 London WC1N 3AX, Storbritannien
Christian Søgaard-Christensen, IR, tlf.: +45 3076 1288 Tlf.: +45 3917 9200 / Fax: +45 3917 9393
www.torm.com
OM TORM
TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med høje krav til sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden. TORM er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen (symbol: TRMD A). For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.
SAFE HARBOR FREMADRETTEDE UDSAGN
Emner behandlet i denne selskabsmeddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse afspejler vores nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan omfatte udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. Ord og vendinger som "mener", "forventer", "har til hensigt", "skønner", "forudser", "planlægger", "mulig", "kan", "kunne", "afventer" og lignende angiver generelt, at der er tale om fremadrettede udsagn.
De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange igen er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i vores databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for vores kontrol.
Vigtige faktorer, der efter vores mening kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterrater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter "ton-mil" på olie fragtet med olietankere, effekten af ændringer i OPECs produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav om dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra verserende eller fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet ulykker, politiske begivenheder eller terrorhandlinger.
I lyset af disse risici og usikkerheder, bør man ikke lægge for stor vægt på de fremadrettede udsagn i denne meddelelse, fordi de er udsagn om begivenheder, som ikke med sikkerhed vides at forekomme, som beskrevet eller overhovedet. Disse fremadrettede udsagn er ikke garantier for vores fremtidige indtjening, og vores resultater og fremtidige udvikling kan variere væsentligt fra forventningerne i de fremadrettede udsagn.
Selskabet påtager sig ingen forpligtelse til at offentliggøre eventuelle ændringer til disse fremadrettede udsagn, som afspejler begivenheder eller omstændigheder efter datoen for offentliggørelsen, eller at afspejle forekomsten af uventede begivenheder, undtaget i det omfang det kræves af gældende lov eller bestemmelse.