TORM køber ejerandel i ME Production

Report this content

TORM A/S har købt en ejerandel på 75% i ME Production (MEP), en dansk industrivirksomhed specialiseret i udvikling og produktion af avanceret og miljøvenligt udstyr til skibe.

Det nye partnerskab bygger på et årelangt samarbejde mellem TORM og MEP, hvor de to virksomheder har arbejdet tæt sammen særligt når det gælder TORMs store engagement i scrubbere.

MEP har opnået stor ekspertise inden for udvikling og produktion af komponenter til den maritime verden, herunder scrubbere til shippingindustrien. Her har de to virksomheder dannet et succesfuldt Joint Venture partnerskab til at producere scrubbere og andet energireducerende udstyr. Takket være dette har TORM været i stand til at installere scrubbere udviklet og produceret af MEP eller det fælles Joint Venture på mere end 50 skibe.

TORM køber de 75% ejerandel af den nuværende ejer og grundlægger, Jens Peter Faldt. MEP vil fortsætte som en uafhængig, selvstændig enhed og vil fortsætte med at betjene sine eksisterende og loyale kunder. Den nuværende ledelse og produktionsteamet hos MEP vil fortsætte uforandret, og Jens Peter Faldt vil fortsætte som CEO. Jens Peter Faldt beholder 25% ejerandel af MEP.

Jens Peter Faldt, MEPs CEO: “Med den nye ejerskabsstruktur med TORM vil MEP have et stærkere fundament til at udvikle virksomheden. Vores mission er fortsat at skabe renere luft ved at udvikle grønne løsninger og ved at hjælpe vores kunder med at reducere deres miljøpåvirkning. Den ambition er blevet styrket nu, hvor vi kan kombinere MEP’s viden inden for forskning og produktion af teknisk udstyr med TORM’s erfaring inden for shipping.”

Med dette partnerskab tager TORM endnu et skridt på miljøområdet ved at tilføje en ny miljøudviklingsenhed med ejerandelen af MEP.

Jesper S. Jensen, Chef for den tekniske division i TORM: “Vi er glade for at indgå i et endnu mere integreret partnerskab med MEP, hvor vi kan fortsætte vores rejser hen imod dekarbonisering. Jeg er overbevist om, at det vil hjælpe os med at nå vores miljømæssige mål, når vi forener de erfarings- og udviklingsmæssige ressourcer hos MEP med de operationelle styrker hos TORM, hvor vi har besluttet at trykke på fast forward for at kunne levere en 40% reduktion i 2025 og 45% i 2030 sammenlignet med 2008.”

 

Joakim Nørholm Vasehus, Head of Communications, TORM A/S, tlf. 30 37 90 12

Jens Peter Faldt, CEO, ME Production, tlf. 26 29 10 29

TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med høje krav til sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. TORM er børsnoteret på Nasdaq København og NASDAQ New York (symbol: TRMDA og TRMD). Selskabet har aktiviteter i hele verden. For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.

ME Production er en dansk industrivirksomhed med hovedkontor i Frederikshavn i det nordøstlige Danmark. Virksomheden omfatter forskning og udvikling, design, produktion, salg og tekniske supportydelser. MEP er specialiseret i skibsudstyr, men producerer også udstyr til landbaserede anlæg. Produktudvalget omfatter produktion og vedligeholdelse af scrubbere, produktion og vedligeholdelse af skibsudstyr, udvikling og automatisering og anden produktion efter ordre. MEP har 70 medarbejdere.

Abonner

Dokumenter og links