TORM køber tre nye MR-skibe
TORM køber tre nye MR-skibe
"Vi er glade for at kunne udvide vores flåde med tre MR-nybygninger. Prisen på skibene er attraktiv, når vi sammenligner med den nuværende markedspris, og vi mener, at det er et fornuftigt tidspunkt at sikre ny brændstofbesparende tonnage, der lever op til ballastvandkonventionen og er klargjort til IMO's svovludledningskrav i 2020," siger Executive Director Jacob Meldgaard og fortsætter: "Skibene er allerede fuldt finansierede via vores USD 100 mio. kapitalrejsning i januar 2018 samt lånetilsagn fra KfW og ABN AMRO".
TORM har i dag udnyttet optioner på bygning af tre MR-skibe på Guangzhou Shipyard International (GSI) til en samlet investering på USD 93 mio. Skibene forventes leveret i 2019 til og med første kvartal 2020. I forbindelse med købet har TORM fået tilsagn om attraktiv finansiering på op til USD 63 mio. fra henholdsvis KfW og ABN AMRO, med forbehold for udarbejdelse af lånedokumentation.
TORM har siden 2017 købt ni MR-skibe og to LR1-skibe for i alt USD 352 mio. Skibene er alle brændstofbesparende og højteknologiske produkttankskibe, der lever op til ballastvandkonventionen og er klargjort til IMO's svovludledningskrav i 2020.
TORMs CAPEX-forpligtigelser udgør i dag USD 335 mio. Beløbet dækker over de resterende CAPEX-forpligtigelser for TORMs to LR2-skibe med forventet levering i 2018, to LR1-skibe og syv MR-skibe med forventet levering i 2019 til og med første kvartal 2020. TORMs tilgængelige likviditet i dag udgør USD 526 mio. og består af likvide beholdninger og uudnyttede kreditfaciliteter.
KONTAKT TORM plc
Jacob Meldgaard, Executive Director, tlf.: +45 3917 9200 Birchin Court, 20 Birchin Lane
Christian Søgaard-Christensen, CFO, tlf.: +45 3917 9200 London, EC3V 9DU, England
Christian Lintner, IR, tlf.: +45 3917 9335 Tlf.: +44 203 713 4560, www.torm.com
OM TORM
TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med høje krav til sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden. TORM's aktier er noteret på NASDAQ København og NASDAQ New York (symbol: TRMD A og TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.
SAFE HARBOR FREMADRETTEDE UDSAGN
Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn i denne pressemeddelelse afspejler vores nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan omfatte udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. Ord og vendinger som "mener", "forventer", "har til hensigt", "skønner", "forudser", "planlægger", "mulig", "kan", "kunne", "afventer" og lignende angiver generelt, at der er tale om fremadrettede udsagn.
De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange igen er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i vores databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for vores kontrol.
Vigtige faktorer, der efter vores mening kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterrater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter "ton-mil" på olie fragtet med olietankere, effekten af ændringer i OPECs produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav om dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra verserende eller fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet ulykker, politiske begivenheder eller terrorhandlinger.
I lyset af disse risici og usikkerheder, bør man ikke lægge for stor vægt på de fremadrettede udsagn i denne meddelelse, fordi de er udsagn om begivenheder, som ikke med sikkerhed vides at forekomme, som beskrevet eller overhovedet. Disse fremadrettede udsagn er ikke garantier for vores fremtidige indtjening, og vores resultater og fremtidige udvikling kan variere væsentligt fra forventningerne i de fremadrettede udsagn.
Selskabet påtager sig ingen forpligtelse til at offentliggøre eventuelle ændringer til disse fremadrettede udsagn, som afspejler begivenheder eller omstændigheder efter datoen for offentliggørelsen, eller at afspejle forekomsten af uventede begivenheder, undtaget i det omfang det kræves af gældende lov eller bestemmelse.