TORM plc: TORM køber fire nye MR-skibe

Report this content

TORM køber fire nye MR-skibe


"Det glæder mig, at TORMs langvarige relationer til Guangzhou Shipyard International har gjort det muligt for os at købe fire MR-skibe under konstruktion til meget gunstige priser. Aftalen indeholder også en option på at købe yderlige fire højteknologiske MR-skibe. I lyset af de nuværende markedsudsigter anser vi denne handel for en attraktiv måde, hvorpå vi kan forøge og forny vores flåde på et cyklisk godt tidspunkt," siger Executive Director Jacob Meldgaard.

TORM har i dag indgået en aftale om at købe fire brændstofbesparende MR-skibe under konstruktion af Guangzhou Shipyard International ("GSI") med forventet levering i 2019. Aftalen indeholder også en option på at købe op til fire yderligere MR-skibe med forventet levering i slutningen af 2019.

TORM har brugt sine langvarige relationer til GSI og China State Shipbuilding Corporation til at overtage denne aftale om køb af fire skibe under konstruktion på attraktive betingelser. TORM har allerede 20 GSI-byggede skibe i flåden, inkl. fire LR2-nybygninger, og har gode tekniske og kommercielle erfaringer med disse skibe. Skibene vil blive bygget i henhold til TORMs specifikationer for at optimere driften.

TORM har fået et fast tilbud fra Danmarks Skibskredit om finansiering af disse skibe med 65% af købsprisen. Dette lån løber i syv år fra leveringstidspunktet, og hovedbetingelserne svarer til Selskabets øvrige låneaftaler.

"Jeg ser det som et bevis på TORMs strategiske og finansielle fleksibilitet, at vi er i stand til at opnå en attraktiv finansiering fra en eksisterende långiver, Danmarks Skibskredit, på så kort tid," siger CFO Christian Søgaard-Christensen.

Med denne aftale har TORM pr. dags dato udestående anlægsinvesteringer på i alt USD 247 mio. Dette beløb dækker de resterende anlægsinvesteringer i TORMs fire LR2-skibe med forventet levering i 2017 og 2018 og de fire nye MR-skibe. Inklusive den nye finansiering fra Danmarks Skibskredit beløber TORMs uudnyttede kreditfaciliteter og likvide beholdninger sig pr. dags dato til ca. USD 468 mio.

KONTAKT     TORM plc
Jacob Meldgaard, Executive Director, tlf.: +45 3917 9200
Christian Søgaard-Christensen, CFO, tlf.: +45 3917 9200
Christian Mens, Investor Relations, tlf.: +45 3917 9231
  Birchin Court, 20 Birchin Lane
London EC3V 9DU, Storbritannien
Tlf.: +44 203 713 4560
www.torm.com

 

OM TORM
TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med høje krav til sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden. TORM er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen (symbol: TRMD A). For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.

SAFE HARBOR FREMADRETTEDE UDSAGN
Emner behandlet i denne selskabsmeddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn i denne selskabsmeddelelse afspejler vores nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan omfatte udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. Ord og vendinger som "mener", "forventer", "har til hensigt", "skønner", "forudser", "planlægger", "mulig", "kan", "kunne", "afventer" og lignende angiver generelt, at der er tale om fremadrettede udsagn.

De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange igen er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i vores databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for vores kontrol.

Vigtige faktorer, der efter vores mening kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterrater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter "ton-mil" på olie fragtet med olietankere, effekten af ændringer i OPECs produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav om dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra verserende eller fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet ulykker, politiske begivenheder eller terrorhandlinger.

I lyset af disse risici og usikkerheder bør man ikke lægge for stor vægt på de fremadrettede udsagn i denne meddelelse, fordi de er udsagn om begivenheder, som ikke med sikkerhed vides at forekomme, som beskrevet eller overhovedet. Disse fremadrettede udsagn er ikke garantier for vores fremtidige indtjening, og vores resultater og fremtidige udvikling kan variere væsentligt fra forventningerne i de fremadrettede udsagn.

Selskabet påtager sig ingen forpligtelse til at offentliggøre eventuelle ændringer til disse fremadrettede udsagn, som afspejler begivenheder eller omstændigheder efter datoen for offentliggørelsen, eller at afspejle forekomsten af uventede begivenheder, undtaget i det omfang det kræves af gældende lov eller bestemmelse.