TORM plc Delårsrapport for første kvartal 2018

Report this content


“Vi forblev profitable i første kvartal 2018 på trods af svagere fragtrater, idet One TORM-platformen fortsætter med at levere stærke kommercielle resultater. I januar gennemførte TORM en kapitaludvidelse på USD 100 mio., som understøtter vores flådeinvesteringsplan. Den stærke balance og finansiel fleksibilitet gav os kapacitet til at udnytte optioner på tre højteknologiske MR-nybygninger til historisk attraktive priser i april”, udtaler Executive Director Jacob Meldgaard.

  • TORM opnåede et EBITDA på USD 37 mio. (samme periode 2017: USD 44 mio.). Resultatet før skat udgjorde USD 1,1 mio. (samme periode 2017: USD 4,8 mio.). Pengestrømme fra driftsaktiviteter udgjorde USD 18 mio. i første kvartal 2018 (samme periode 2017: USD 27 mio.) og indtjening pr. aktie (EPS) udgjorde 1 US cent (samme periode 2017: 10 US cents). Afkast af investeret kapital (RoIC) var 2,4% (samme periode 2017: 3,9%).
     
  • TORM opnåede TCE-rater på USD/dag 14.225 (samme periode 2017: USD/dag 15.264). Fragtraterne på produkttankmarkedet lå i første kvartal 2018 på et relativt stabilt niveau, der dog var en smule lavere end i andet halvår 2017.
     
  • Pr. 31. marts 2018 var 13% af de udestående indtjeningsdage i 2018 afdækket til USD/dag 18.152. Pr. 11. maj 2018 var 61% af de resterende indtjeningsdage i andet kvartal 2018 afdækket til USD/dag 14.244.
     
  • TORM gennemførte en kapitaludvidelse på USD 100 mio. med henblik på at udnytte vækstmuligheder og samtidig fastholde Selskabets stærke balance.
     
  • Efter balancedagen har TORM udnyttet nybygningsoptioner på tre højteknologiske MR-skibe til en samlet pris på USD 93 mio. og med forventet levering i 2019 og frem til og med første kvartal 2020. TORM har fået tilsagn om attraktiv skibsfinansiering på op til USD 63 mio. med forbehold for udarbejdelse af lånedokumentation.
     
  • I første kvartal 2018 fik TORM leveret to LR2-nybygninger, og en tredje LR2-nybygning er leveret efter balancedagen.
     
  • Pr. 31. marts 2018 udgjorde den tilgængelige likviditet USD 465 mio., bestående af USD 174 mio. i likvide beholdninger og USD 292 mio. i uudnyttede kreditfaciliteter. Pr. 31. marts 2018 udgjorde den nettorentebærende gæld USD 577 mio. Pr. 31. marts 2018 var TORMs nettobelåningsgrad på 51%.
     
  • Baseret på mæglervurderinger pr. 31. marts 2018 er TORMs skønnede indre værdi eksklusive charterforpligtelser USD 857 mio. Det svarer til en indre værdi pr. aktie på USD 11,6 eller DKK 69,7.
     
  • TORMs egenkapital udgjorde USD 892 mio. pr. 31. marts 2018. Det svarer til en bogført værdi pr. aktie på USD 12,0 eller DKK 72,1.
     
  • Baseret på mæglervurderinger var markedsværdien af TORMs flåde inklusive nybygninger USD 1.600 mio. pr. 31. marts 2018. TORMs ordrebog omfattede otte nybygninger pr. 31. marts 2018: to LR2-skibe, fire MR-skibe og to LR1-skibe, alle fra Guangzhou Shipyard International. TORM har efter balancedagen udnyttet nybygningsoptioner på yderligere tre MR-skibe og taget levering af en LR2-nybygning i april 2018. LR2-skibene forventes leveret i 2018 og MR- og LR1-skibene i perioden 2019 til og med første kvartal 2020. Udestående investeringer vedrørende ordrebogen og køb af skibe udgjorde USD 242 mio., eksklusive de tre MR-nybygninger, som er købt i april 2018.
     
  • Den bogførte værdi af flåden var USD 1.433 mio. pr. 31. marts 2018, eksklusive udestående afdrag på nybygninger på USD 242 mio.


TELEKONFERENCE
TORM afholder en telekonference for investorer og finansanalytikere i dag kl. 15.00 dansk tid. Ring venligst 10 minutter før konferencen begynder på tlf. +45 3272 8042 (fra Europa) eller +1 631 510 7495 (fra USA). Præsentationen kan downloades fra www.torm.com.


KONTAKT TORM plc
Jacob Meldgaard, Executive Director, tlf.: +45 3917 9200Birchin Court, 20 Birchin Lane
Christian Søgaard-Christensen, CFO, tlf.: +45 3917 9200London EC3V 9DU, Storbritannien
Christian Lintner, IR, tlf.: +45 3917 9335Tlf.: +44 203 713 4560
 www.torm.com

OM TORM 

TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med høje krav til sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden. TORM er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen og på NASDAQ New York (symbol: TRMD A og TRMD). For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.

SAFE HARBOR FREMADRETTEDE UDSAGN
Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn i denne pressemeddelelse afspejler vores nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan omfatte udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. Ord og vendinger som "mener", "forventer", "har til hensigt", "skønner", "forudser", "planlægger", "mulig", "kan", "kunne", "afventer" og lignende angiver generelt, at der er tale om fremadrettede udsagn.

De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange igen er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i vores databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for vores kontrol.

Vigtige faktorer, der efter vores mening kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterrater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter ”ton-mil” på olie fragtet med olietankere, effekten af ændringer i OPECs produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav om dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra verserende eller fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet ulykker, politiske begivenheder eller terrorhandlinger.

I lyset af disse risici og usikkerheder, bør man ikke lægge for stor vægt på de fremadrettede udsagn i denne meddelelse, fordi de er udsagn om begivenheder, som ikke med sikkerhed vides at forekomme, som beskrevet eller overhovedet. Disse fremadrettede udsagn er ikke garantier for vores fremtidige indtjening, og vores resultater og fremtidige udvikling kan variere væsentligt fra forventningerne i de fremadrettede udsagn.

Selskabet påtager sig ingen forpligtelse til at offentliggøre eventuelle ændringer til disse fremadrettede udsagn, som afspejler begivenheder eller omstændigheder efter datoen for offentliggørelsen, eller at afspejle forekomsten af uventede begivenheder, undtaget i det omfang det kræves af gældende lov eller bestemmelse.