TORM plc markedsopdatering
I det følgende gives en markedsopdatering om TORM plc (Nasdaq Copenhagen: TRMD A og NASDAQ New York: TRMD) (i det følgende omtalt som "TORM" eller "Selskabet").
TORM har i 2017 udnyttet to optioner på bygning af to LR1-skibe til en samlet investering på USD 74 mio. Skibene forventes leveret i 2019 til og med første kvartal 2020. I forbindelse med de to nybygninger har TORM fået tilsagn fra ABN AMRO om attraktiv skibsfinansiering på op til USD 50 mio. med forbehold for dokumentation.
Pr. 31. december 2017 udgjorde TORMs tilgængelige likviditet USD 405 mio., bestående af likvide beholdninger på USD 134 mio. og USD 271 mio. i uudnyttede kreditfaciliteter, ekskl. finansieringen fra ABN AMRO. For regnskabsåret 2017 forventer TORM et EBITDA i intervallet USD 155-160 mio. og et resultat før skat i intervallet USD 0-5 mio. ekskl. eventuelle nedskrivninger som følge af den årlige værdiforringelsestest.
Pr. 19. januar 2018 havde TORM afdækket 40% af indtjeningsdagene i første kvartal 2018 til en gennemsnitlig TCE-rate på USD/dag 15.926.
TORMs skibsværdier viste en stigende tendens i 4. kvartal 2017. Således er den samlede værdi af TORMs flåde steget med ca. 4% i forhold til 31. september 2017. Baseret på mæglervurderinger var værdien af TORMs flåde inkl. nybygninger pr. 31. december 2017 USD 1.579 mio. Udestående anlægsinvesteringer vedrørende ordrebogen udgjorde USD 233 mio. ekskl. de to LR1-nybygninger.
I 2018 forventes der som led i det langsigtede incitamentsprogram (LTIP) at blive foretaget udlodninger til TORMs Executive Director, medlemmer af TORMs Senior Management Team samt visse nøglemedarbejdere, forudsat at dette godkendes på den ordinære generalforsamling i 2018. Udlodningen forventes i al væsentlighed at være på niveau med tidligere år.
KONTAKT | TORM plc |
Jacob Meldgaard, Executive Director, tlf.: +45 3917 9200 | Birchin Court, 20 Birchin Lane |
Christian Søgaard-Christensen, CFO, tlf.: +45 3917 9200 | London EC3V 9DU, Storbritannien |
Christian Lintner, IR, tlf.: +45 3917 9335 | Tlf.: +44 203 713 4560 |
www.torm.com |
OM TORM
TORM er en af verdens førende transportører af raffinerede olieprodukter. Rederiet driver en samlet flåde på ca. 80 moderne skibe med høje krav til sikkerhed, miljøansvar og kundeservice. TORM blev grundlagt i 1889. Selskabet har aktiviteter i hele verden. For yderligere oplysninger, se venligst www.torm.com.
SAFE HARBOR FREMADRETTEDE UDSAGN
Emner behandlet i denne meddelelse kan indeholde fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn i denne pressemeddelelse afspejler vores nuværende syn på fremtidige begivenheder og finansiel præstationsevne og kan omfatte udtalelser vedrørende planer, mål, strategier, fremtidige begivenheder eller præstationsevne og underliggende forudsætninger og andre udsagn end udsagn om historiske fakta. Ord og vendinger som "mener", "forventer", "har til hensigt", "skønner", "forudser", "planlægger", "mulig", "kan", "kunne", "afventer" og lignende angiver generelt, at der er tale om fremadrettede udsagn.
De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er baseret på en række forudsætninger, hvoraf mange igen er baseret på yderligere forudsætninger, herunder, men ikke begrænset til, ledelsens behandling af historiske driftsdata, data indeholdt i vores databaser, samt data fra tredjeparter. Selv om Selskabet mener, at disse forudsætninger var rimelige, da de blev udformet, kan Selskabet ikke garantere, at det vil opnå disse forventninger, idet forudsætningerne er genstand for væsentlige usikkerhedsmomenter, der er umulige at forudsige og er uden for vores kontrol.
Vigtige faktorer, der efter vores mening kan medføre, at resultaterne afviger væsentligt fra dem, der er omtalt i de fremadrettede udsagn, omfatter verdensøkonomiens og enkeltvalutaers styrke, udsving i charterrater og skibsværdier, ændringer i efterspørgslen efter "ton-mil" på olie fragtet med olietankere, effekten af ændringer i OPECs produktionsniveau og det globale forbrug og oplagring af olie, ændringer i efterspørgslen, der kan påvirke timecharterers holdning til planlagt og ikke-planlagt dokning, ændringer i TORMs driftsomkostninger, herunder bunkerpriser, doknings- og forsikringsomkostninger, ændringer i reguleringen af skibsdriften, herunder krav om dobbeltskrogede tankskibe eller handlinger foretaget af regulerende myndigheder, muligt ansvar fra verserende eller fremtidige søgsmål, generelle politiske forhold, såvel nationalt som internationalt, potentielle trafik- og driftsforstyrrelser i shippingruter grundet ulykker, politiske begivenheder eller terrorhandlinger.
I lyset af disse risici og usikkerheder, bør man ikke lægge for stor vægt på de fremadrettede udsagn i denne meddelelse, fordi de er udsagn om begivenheder, som ikke med sikkerhed vides at forekomme, som beskrevet eller overhovedet. Disse fremadrettede udsagn er ikke garantier for vores fremtidige indtjening, og vores resultater og fremtidige udvikling kan variere væsentligt fra forventningerne i de fremadrettede udsagn.
Selskabet påtager sig ingen forpligtelse til at offentliggøre eventuelle ændringer til disse fremadrettede udsagn, som afspejler begivenheder eller omstændigheder efter datoen for offentliggørelsen, eller at afspejle forekomsten af uventede begivenheder, undtaget i det omfang det kræves af gældende lov eller bestemmelse.