Fem markeder, der skal opleves i Bangkok

Report this content

En rejse til Thailand bør også være en rejse til de mange spændende markeder, som giver et fantastisk indblik i ægte Thai-kultur. Der er kræmmermarkeder, loppemarkeder, torvemarkeder og flydende markeder – et rent paradis for shoppere med rig mulighed for at gøre gode køb og gå på opdagelse i de unikke fund; fra eksklusiv vintage til kunst og kunsthåndværk. Der er alt, hvad man kunne ønske sig, og meget mere. Her er fem fantastiske markeder, du bør opleve i Bangkok!

Chatuchak – markedet, der har alt
Bangkoks største og mest populære marked er weekendmarkedet Chatuchak, hvor man finder alt. Udendørsmarkeder har en lang tradition i Thailand, og dette er det største med mere end 15.000 udendørsstande i 27 afdelingen samt 1.000 indendørsstande i det nye Chatuchak Mall. På Chatuchak er der tøj, tilbehør, interiør, trælegetøj, samleobjekter og souvenirs fra hele landet. Uanset hvad, du leder efter, er der rig mulighed for at finde det her til en rigtig god pris - særligt hvis man prutter om prisen. Den bedste måde at komme frem er ved at tage toget til BTS Mo Chit station eller MRT station. Chatuchak markedet er åbent lørdag og søndag fra kl. 09.00-18.00.

Bang Lamphu – de lokales foretrukne marked
Dette marked i Bangkok har en afslappet atmosfære, der overvejende tiltrækker lokale på udkig efter gode tilbud, fx tøj, vestlig mode og traditionelle karryretter og lækre desserter. Mens man går på opdagelse i de mange stande kan man nyde smagsprøver på det Thailandske gadekøkken, og efterhånden som flere udlændinge besøger markedet, dukker der flere restauranter og butikker op. Det er også et fantastisk marked, hvis man er på udkig efter husholdningsartikler. Den nemmeste måde et komme til markedet er at tage en taxa eller San Saep Canal bådtaxaen. Bang Lamphu har åbent alle dage 8.00-18.00.

JJ grøn – en shoppingoplevelse om natten
JJ Green er et af de nyeste markeder med spændende design og masser af barer med hyggelig stemning, der er skabt til at give de besøgende en ny shoppingoplevelse. Det, der adskiller JJ Green fra andre markeder, er det summende barmiljø i et marked fyldt med butikker og stande, der sælger antikviteter, brugt tøj, accessories og møbler. Markedet er beliggende i et grønt område, og er det perfekte sted at finde unikke gaver og souvenirs. Markedet har også en spisehal med nordøstlig mad, thailandske lækkerier og hyggelige ølbarer. JJ Green ligger 200 meter fra BTS Mo Chit Station og markedet er åbent 17.00-02.00 torsdag til søndag.

Srinakharin marked – hipsters paradis
Markedet, der også er kendt som Talat Rot Fai, har en afslappet atmosfære med pubber, caféer, diners og masser af stande, der garanterer de besøgende en eksklusiv shoppingoplevelse med mærketøj, brugt tøj og vintageprodukter, som fx gamle kameraer, cykler og japanske anime-figurer. Stemningen er imødekommende, indbydende og festlig. Det er et af Bangkoks populære markeder blandt unge, kunststuderende og hipsters. Den hurtigste måde at komme frem er ved at tage BTS Skytrain til On Nut station og derefter taxa. Markedet er som skabt til en god aften fra solnedgang til midnat med åbningstider torsdag-søndag 17.00-01.00.

Khlong Lat Mayom – et flydende marked for store og små
Markedet ved floden blev skabt af de lokale, der satte både sammen under en lav bro, med forskellige produkter. Der er to afdeling – en med friske råvarer og en anden med tilberedte retter samt masser af souvenirs. Sæt dig godt til rette på en stol og nyd lidt frisk skaldyr eller de lokale frugter, fx bananer og kokosnødder. Der er også en afdeling, hvor man kan lave og male souvenirs. Lige rundt om hjørnet er der forskellige aktiviteter, fx en ponyranch eller en bådtur langs kanaler og havnefronten. Den nemmeste måde at komme frem er at tage linjen BTS Silom til Bang Wa Station, og derefter taxa. Åbent lørdag, søndag og helligdage, 09.30-16.30. 

Johan Englundh, SpoilConcept Communication
E-post: johan.englundh@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)739 82 34 00

Om Thailands turistbureau
Tourism Authority of Thailand (TAT) blev grundlagt i 1960 og var den første organisation i Thailand med særligt ansvar for at fremme turismen i landet. Det thailandske turistbureau i Stockholm blev etableret i 2002 og er ansvarlig for de nordiske og baltiske lande. Det thailandske turistbureau tilbyder rejseinformation til borgere, rejsebureauer og pressen og arbejder også på at motivere indbyggerne i de nordiske og baltiske lande til at rejse til Thailand. Læs mere på http://dk.tourismthailand.org/home

Tags:

Abonner

Hurtige fakta

En rejse til Thailand bør også være en rejse til de mange spændende markeder, som giver et fantastisk indblik i ægte Thai-kultur. Der er kræmmermarkeder, loppemarkeder, torvemarkeder og flydende markeder – et rent paradis for shoppere med rig mulighed for at gøre gode køb og gå på opdagelse i de unikke fund; fra eksklusiv vintage til kunst og kunsthåndværk. Der er alt, hvad man kunne ønske sig, og meget mere. Her er fem fantastiske markeder, du bør opleve i Bangkok!
Tweet dette