Forkælelse på rejsen: Par får VIP-behandling i Thailands lufthavne

Report this content

Efter en lang flyvetur er der ikke noget bedre end at træde ud af ankomsthallen og indsnuse slutdestinationens eksotiske dufte. Og i Thailand er du endda så privilegeret, at du får din egen ekspreskø gennem immigrationstjekket, modtager souvenirs og får mulighed for at vinde betalt logi ved ankomsten.

Februar og valentinsdag venter lige om hjørnet, og det vil det thailandske turistbureau (TAT) gerne fejre ved at forkæle de par, der rejser til Thailand. ”Romantic Thailand” gennemføres i samarbejde med Suvarnabhumi Airport i Bangkok, Immigration Division 2 og Phuket International Airport, og arrangementet finder sted mellem den 1. og den 28. februar mellem klokken 05.00 og 24.00.

I denne periode vil alle par få glæde af at kunne benytte ”Premium Fast Lane” gennem immigrationstjekket i disse lufthavne. Når de er blevet registreret ved skranken, modtager de en souvenir og får mulighed for at deltage i en lodtrækning om fantastiske præmier som betalt logi, spa og luksusmiddage. Parrene bliver også fotograferet, så de har et minde om deres ankomst.

Arrangementet er en del af kampagnen ”2015 Discover Thainess”, og der venter endnu flere sjove events og gode tilbud i løbet af året. Kampagnen “2015 Discover Thainess” har som mål at demonstrere den thailandske befolknings gæstfrihed og de mange kulturelle aktiver, som gør Thailand til en unik turistdestination.

Men hvad refererer ”Thainess” egentlig til? Thaierne er takket være deres livsanskuelser “sanook” (sjov) og “mai pen rai” (tag den med ro) bemærkelsesværdigt modstandsdygtige over for stress og gode til at udvise venlighed og gæstfrihed over for andre. Disse kendetegn er noget, som også udlændinge bør forstå og sætte pris på. Turister, både nye og tilbagevendende, kan altid finde noget nyt at lære, røre ved og opleve.

Procedurer vedrørende “Romantic Thailand”:

Kriterier:

Par eller nygifte

Ved ankomst til Suvarnabhumi Airport

  1. 1.     Der er to registreringsskranker. Den ene ligger i East Concord (som tager imod passagerer fra gate A, B, C og D) lige for enden af det rullende fortov. Den anden skranke ligger i West Concord (som tager imod passagerer fra gate E, F og G) lige for enden af det rullende fortov.

  1. 2.     Efter registreringen vil de rejsende få overrakt souvenirs, som giver adgang til Premium Fast Lane, så de kan komme hurtigt gennem immigrationsprocessen. De vil også få taget billeder og deltage i en lodtrækning, hvor de kan vinde præmier som betalt logi, spa og middage.

Ved ankomst til Phuket International Airport

  1. 1.     Registreringsskranken ligger i ankomsthallen (forbundet med aerobridge). Rejsende, som ankommer fra bus-gaten, vil også se den.

  1. 2.     Efter registreringen vil de rejsende få overrakt souvenirs, som giver adgang til Premium Fast Lane, så de kan komme hurtigt gennem immigrationsprocessen. De vil også få taget billeder og deltage i en lodtrækning, hvor de kan vinde præmier som betalt logi, spa og middage.

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links