Thailand tager de første skridt mod at rense havet for affald

Report this content

Thailand er det første land i Asien, der deltager i projektet ”Upcycling the Oceans” for at mindske mængden af affald i havet. Af samme grund har landet også forbudt rygning på udvalgte strande. Forureningen af havene er et aktuelt emne og et globalt problem, der diskuteres verden over. Problemet er ikke nyt, og det påvirker mange lande – og Thailand er ingen undtagelse. 

Projektet ”Upcycling the Oceans, Thailand” blev sparket i gang i efteråret som en del af Tourism Authority of Thailands sociale ansvar i forbindelse med arbejdet for at fremme udviklingen af bæredygtig turisme i Thailand. Thailand vil være en regional rollemodel for grøn turisme, og landet er det første i Asien, som deltager i ”Upcycling the Oceans”, der er et fælles initiativ taget af Tourism Authority of Thailand, PPT Global Chemical og Ecoalf Foundation. Formålet er at bevare havet og kystområder samt omdanne plasticaffald til tråd til fremstilling af tekstiler og dermed også til tøj og accessories. Det tre år lange projekt startede på Koh Samet, hvor lokale fiskere og dykkere gik sammen om at rense strandene og havbunden.

At tage så store skridt for at hjælpe havene er noget, som Tourism Authority of Thailand gør med glæde, halvdelen af jordens ilt kommer trods alt fra havet. Hvert år ender 8 millioner tons plastic i havene, og man regner med, at der er ca. 150 millioner tons plastic i havene lige nu – det svarer til 4.650 milliarder plasticposer fra supermarkedet. I år 2050 vil der være mere plastic end fisk i havene. Kun 5 % skylles op på strandene igen – og alligevel er det noget, både de lokale og turisterne lægger mærke til på disse steder. Mennesker på havet er ansvarlige for 20 % af affaldet i havet. Plastic i havet forsvinder ikke, men omdannes til mikroplast, hvilket gør, at det haster endnu mere at rense havene for affald. Størstedelen af affaldet i havene, 80 %, er affald fra land, der følger med regnvand, vinden og oversvømmelser, og halvdelen af det, vi smider på stranden, er cigaretskod, som også består af plastic.

Da man gjorde Patong Beach i Phuket, Thailand ren, fandt man store mængder cigaretskod. Som en del af ambitionen om at mindske mængden af affald på strandene har den thailandske regering forbudt rygning på 20 af de mest populære strande i Thailand. Forbuddet kan udvides til også at gælde rygning på turistbåde og færger. Der vil stadig være mulighed for at ryge, men det bliver inden for bestemte områder på afstand fra standen.

Tourism Authority of Thailand håber, at disse initiativer bliver de første af mange samt et første skridt mod at rense havene for det affald, der forurener dem.

Johan Englundh, SpoilConcept Communication
E-post: johan.englundh@spoilconcept.se
Tel: 46 (0)739 82 34 00

Om Thailands turistbureau
Tourism Authority of Thailand (TAT) blev grundlagt i 1960 og var den første organisation i Thailand med særligt ansvar for at fremme turismen i landet. Det thailandske turistbureau i Stockholm blev etableret i 2002 og er ansvarlig for de nordiske og baltiske lande. Det thailandske turistbureau tilbyder rejseinformation til borgere, rejsebureauer og pressen og arbejder også på at motivere indbyggerne i de nordiske og baltiske lande til at rejse til Thailand. Læs mere på http://dk.tourismthailand.org/home

Tags:

Abonner

Multimedia

Multimedia