Dublin valgt til den venligste by i Europa, igen!
En ny undersøgelse offentliggjort af TripAdvisor kommer frem til, at Dublin er den venligste by i Europa. Det kommer måske ikke som den helt store overraskelse for den, som har været i Irland og oplevet den rigtige cead mile failte! En sandt irsk velkomst, hundred tusinde velkommener! Det er andet år i træk, Dublin har haft æren af at blive valgt til den venligste by i Europa. Næsten 2.400 rejsende deltog i dette års afstemning. TripAdvisors talsmand Luke Fredberg siger, “Den varme velkomst, rejsende får i Dublin, gør byen til et oplagt valg for turister, der både er ude efter fantastiske seværdigheder og en venlig befolkning.”. Steven Roberts, som er leder af Tourism Ireland’s Nordensafdeling, havde denne kommentar: “Irland er berømt for sin venlige og gæstfri befolkning, og det glæder mig meget, at Dublin igen er blevet anerkendt som Europas venligste by. Med så meget at se og gøre, lige fra indkøbsmuligheder i verdensklasse til de mange fine kulturelle attraktioner overalt i byen, har det aldrig været mere oplagt at aflægge Dublin et besøg. Vi glæder os til at byde nordiske besøgende velkommen her i sommer til alle de oplevelser, Dublin har at byde på.” GO WHERE IRELAND TAKES YOU – www.discoverireland.com Find den laveste billetpris til Irland på www.sas.se og www.ryanair.com Vedrørende mediespørgsmål kontakt da venligst: Linn Brekell Tlf: + 45 33 17 72 32 Email: lbrekell@tourismireland.com