Trek Hope - Vær med til at cykle for håbet om livet med Trek & Børnecancerfonden
For tredje år i træk vil Trek Hope finde sted i alle de Nordiske lande - med højere mål end nogensinde. I løbet af september måned og især på den officielle Trek Hope dag den 9. september, inviterer Trek sammen med forhandlere til cykelture rundt om i landet for at skabe opmærksomhed og samle penge ind til den vigtige forskning i børnecancer.
Alle kan være med!
Det bedste af det hele? Alle kan være med! Gamle, unge, konkurrencemennesker, familier, begyndere, landevejselskere og mountainbike-entusiaster. Find din nærmeste Trek-forhandler, køb et Trek Hope-armbånd, hvor hele overskuddet går til indsamlingen, og meld dig til Trek Hope.
Hvorfor Trek Hope?
Treks nordiske CEO Christian Engström er måske lidt ekstra personligt involveret i Trek Hope da hans egen søn blev ramt af leukæmi, da han var seks år gammel.
"I august 2008 fik vi den værste nyhed, man kan få. Vores søn havde leukæmi. Igen og igen spurgte jeg lægerne, om det virkelig var sådan, for det var så svært at forstå. Vi faldt hjælpeløst ned i det kulsorte mørke og forberedte os på en kamp, som intet barn og ingen forælder burde skulle igennem. Flere år med kemoterapi, stråling, tilbagefald og bivirkninger er overstået, og vi kan takke alle lægerne, sygeplejerskerne og personalet på hospitalet for, at vi kom igennem det - de har været helt utrolige. Takket være dem og forskningen inden for børnecancer er vores søn i live i dag. Trek Hope er vores måde at gøre opmærksom på den sværeste ting, der findes, gennem en sjov aktivitet, som alle kan deltage i og donere en krone til."
Christian Engström, Trek Nordics
Cykelkraft
Trek er et af verdens største cykelmærker. At bruge den magt til at skabe opmærksomhed om noget så vigtigt som forskning i børnekræft er en selvfølge. En cykel har mange betydninger - den er sjov, holdbar, sund og smart.
Kontaktperson
Andreas Ejbye
Trek Nordic
Marketing Specialist – Denmark
Email: andreas_ejbye@trekbikes.com
Phone: +45 6179 5583
Om Trek
Trek blev grundlagt i 1976 i Waterloo, USA, og er i dag et af verdens mest prestigefyldte mærker. Med ambitionen om at få flere mennesker til at cykle, er fokus på at fremstille verdens bedste cykler og tilbehør, hele tiden med bæredygtighed for øje.
Trek laver cykler til alle - uanset om du kører forrest i feltet i Tour de France, tager en cykeltur for at købe is med familien, pendler til arbejde og skole, nyder stier og landeveje eller kører racerløb.
Tags: