Efter fejl: Nu kan man igen handle Trophy Games-aktier
En lang række banker kunne ikke foretage handler af Trophy Games-aktien i går, på aktiens første handelsdag, på grund af en fejl. Fejlen er nu rettet så aktien kan handles.
Spiludvikleraktien Trophy Games, der havde første handelsdag på NASDAQ First North i går tirsdag, blev ramt at en fejl hos Refinitiv, et Reuters datterselskab, der stiller prisen overfor de fleste banker. Fejlen betød, at aktien ikke kunne handles via de fleste banker.
Refinitiv oplyser at problemet nu er håndteret midlertidigt via et ”workaround” indtil problemet er endeligt løst. Det er derfor nu muligt at handle Trophy Games aktien via sin bank.
Problemet ramte ikke kun Trophy Games-aktien. To andre aktier var også berørt af problemet.
Jan Lehrmann, bestyrelsesformand i Trophy Games siger:
’Det er selvfølgelig ikke lige den start på børsen, vi havde håbet på. Men vi har planer om at være her længe, så det lever vi med. Det vigtige er, at problemet er løst så alle, der gerne vil handle Trophy Games-aktier kan nu være med.’
Kontaktinformation
Søren Gleie, Adm. direktør i Trophy Games - E-mail: soren@trophy-games.com
Karsten Anker, Director i Primetime - E-mail: ka@primetime.dk / Tlf: 6166 4944