Husker du Allan og Bodil: Sådan undgår du stormskader
De fleste husker de to store efterårsstorme, Allan og Bodil, der gav rigtig mange skader særligt på huse sidste år og kostede forsikringsselskaberne over fire milliarder kroner. Nu begynder en ny stormsæson. Tryg kommer derfor med seks nemme forebyggelsesråd til danskerne.
Flyvende tagsten, havemøbler og trampoliner. Væltede biler, træer og flagstænger.
Danskerne blev hårdt ramt under stormene Allan den 28. oktober og Bodil den 5. december sidste år. Tryg hjalp over 45.000 danskere med skader, der kostede omkring 900 millioner kroner for begge storme. Nu begynder en ny stormsæson, og så gælder det om at være forberedt, for bliver man først ramt, kan det tage flere måneder, før skaden er udbedret, og ens hjem ligner sig selv igen.
Man kan forebygge de værste skader ved at tjekke sit tag, beskære de største træer og generelt sørge for, at der ikke er løse genstande, der kan skade ens hjem.
– Hvert efterår ser vi en lang række skader, som nemt kunne være forhindret. Stormskader rammer ofte hustage, fordi man ikke har fået savet udsatte grene af træerne eller fået skiftet de løse tagsten, siger Carsten A. Sørensen, der er skadechef i Tryg.
Han kommer derfor med seks gode råd til danskerne om at ruste boligen til en ny stormsæson:
- Tjek om træer og grene i nærheden af dit hus og udhus er stærke nok til at kunne modstå de kraftige efterårsstorme. Grene, som falder ned er en hyppig årsag til tagskader.
- Tjek hele tagfladen i hvert fald én gang årligt. Vær opmærksom på, at tagsten og tagplader ligger rigtigt, og at de ikke er beskadiget. Tagsten eller -plader med revner bør udskiftes.
- Gennemgå dit plankeværk og udskift beskadigede dele, så det står stabilt.
Er stormen varslet:
- Husejere, som har en trampolin i haven, bør sørge for, at trampolinen er forsvarligt fastgjort, så den ikke river sig løs og forvolder skade på huset.
- Sørg for at sætte cykler, havemøbler og andre løse genstande ind et sikkert og aflukket sted.
- Læg evt. flagstangen ned
– Og husk, at det desværre ikke altid kun er naboen, der får skader, når stormen raser. Gå derfor hellere huset i gennem i dag end i morgen, siger Carsten A. Sørensen.
Få flere gode forebyggelsesråd på: http://www.tryg.dk/forebyg-skade/storm/index.html
Om Tryg
”Det handler om at være tryg”. Som ledende nordisk forsikringskoncern med aktiviteter i Danmark, Norge og Sverige arbejder Tryg for at skabe tryghed og værdi for sine kunder, medarbejdere og aktionærer. I 2013 sikrede Trygs 3.700 medarbejdere tryghed for flere end 2,7 millioner kunder. Tryg er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen, og 60 % af aktierne ejes af TryghedsGruppen smba, der via TrygFonden årligt uddeler omkring 500 mio. DKK til tryghedsskabende formål.
Kontakt
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Tanja Frederiksen, pressetalsmand
Mobil: +45 51 95 77 78
Mail: tanja.frederiksen@tryg.dk
Tags: