• news.cision.com/
  • Tryg/
  • Pressemeddelelse: Tjek loftet for fygesne og undgå alvorlige skader på huset

Pressemeddelelse: Tjek loftet for fygesne og undgå alvorlige skader på huset

Report this content

Alle husejere bør i disse dage være særligt opmærksomme og tjekke, om der ligger sne på loftet. Tryg tilbyder som eneste forsikringsselskab en udvidet dækning, hvor skader som følge af fygesne på utilgængelige loftsrum er dækket.

Når det sner og fyger bør alle husejere være særligt opmærksomme på, om der ligger fygesne på loftet. Hvis ikke sneen bliver fjernet inden tøvejret sætter ind, kan det være ensbetydende med alvorlige vandskader på huset. Kontrol og forebygning giver færre skader Hvis sneen har fundet vej ind på loftet, kan man hurtigt finde åbningen og få den tætnet: - Husejeren bør være særligt opmærksom på at tjekke inddækningerne de steder, hvor taget gennembrydes, f.eks. ved ovenlysvinduer, skorstene og antenner. Ind- og afdækninger er i orden, hvis de ligger fast, og ikke er tærede eller på anden måde ødelagte, siger Per Haulund, der er Trygs skadechef for bygninger og ejendele. Tryg dækker som eneste selskab Hvis der opstår vandskader som følge af fygesne på et loft, som ikke er tilgængeligt, vil man med en udvidet dækning til Trygs husforsikring kunne få skaden erstattet. Tryg er det eneste selskab, der tilbyder en sådan dækning: - Da vi sidste år fornyede vores villaforsikring, tilføjede vi muligheden for at dække sig ind, hvis der opstår skader som følge af fygesne. Dækningen træder i kraft i de tilfælde, hvor man som husejer ikke har adgang til loftet. Det kan for eksempel være i loft- og skunkrum, som der ikke er adgang til via en trappe, siger Per Haulund. Hvis der derimod opstår vandskader på lofter, som er tilgængelige, vil der ikke være tale om en dækningsberettiget skade. Og så må husejeren gribe i egen lomme for at få skaden udbedret. Mere information om den udvidede dækning Husejere, som ønsker yderligere information om Trygs dækning af skader som følge af fygesne, kan læse mere på www.tryg.dk eller kontakte Tryg på telefon 70 11 20 20.

Tags:

Dokumenter og links