Tryg genovervejer strategien for Finland

Report this content

 

Tryg har gennem ti år opbygget sin forretning i Finland for private kunder og mindre erhvervsvirksomheder.

Etableringen har været vellykket, når det gælder kundetilfredshed og vækst i præmieindtægter. Men etableringen har været økonomisk kostbar, og Tryg har stadig ikke en tilfredsstillende markedsandel eller økonomi i den finske forretning.

På den baggrund har Trygs bestyrelse og direktion besluttet at genoverveje strategien for den finske forretning. Det skal ske i de kommende 12 måneder. Alle muligheder vil blive undersøgt, herunder ejerskab, nicheproduktion, partnerskab, men også en fortsættelse af den nuværende forretningsmodel.


For yderligere oplysninger, kontakt
venligst
kommunikationsdirektør Troels Rasmussen, 30 35 30 70, troels.rasmussen@tryg.dk

 

Om Tryg
Tryg vil opleves som Nordens ledende tryghedsleverandør og arbejder for, at bekymringer ikke skal stå i vejen for vores kunders hverdag. I 2010 sikrede vores godt 4.300 medarbejdere tryghed for over 2,7 millioner privatpersoner og mere end 140.000 virksomheder. Med bruttopræmieindtægter på 19,5 mia. DKK i 2010 er vi det næststørste skadeforsikringsselskab i Norden. I Danmark og Norge er vi henholdsvis den største og tredjestørste aktør, mens vi i Finland og Sverige oplever hastig vækst. I Sverige markedsfører vi os under navnet Moderna. Tryg indgår i C20-indekset på Nasdaq OMX København og er desuden listet som samfundsansvarlig virksomhed på FTSE4Good indekset. Se også www.tryg.com, www.facebook.com/trygdanmark, www.flickr.com/Tryg og www.youtube.com/TrygDanmark

Tags:

Dokumenter og links