USTC finder ny Vice President i egne rækker
Den 1. juni tiltrådte Jonas Søndergård rollen som Vice President for Communications & Public Affairs i United Shipping & Trading Company (USTC). Jonas Søndergård er allerede et kendt ansigt i virksomheden, da han de seneste tre år har stået i spidsen for Group Communications, hvor han har haft ansvaret for at udvikle både ekstern og intern kommunikation for koncernen og dens datterselskaber.
I dag består den familieejede koncern af velkendte virksomheder som Bunker Holding, SDK Freja, Uni-Tankers, Selected Car Group, CM Biomass og Unit IT, som på verdensplan opererer fra mere end 140 kontorer med flere end 4.000 ansatte. USTC har hovedkvarter i Middelfart og en egenkapital på mere end 4 mia. kr. samt en omsætning på over 120 mia. kr. i seneste regnskabsår.
Som ansvarlig for opbygningen af kommunikationsfunktionen i USTC har Jonas Søndergård spillet en central rolle for udviklingen af interne og eksterne kommunikationskanaler, -processer og -strukturer i alle koncernens selskaber. Han er en tæt rådgiver for ejerfamilien bag USTC samt ledelserne i de enkelte selskaber.
Da strategisk kommunikation er tiltagende vigtigt for koncernen, har USTC valgt at lægge endnu mere vægt bag ved funktionen ved at forfremme Jonas Søndergård til Vice President.
Jonas Søndergård har bred erfaring fra både nationale og internationale selskaber giver den nødvendige ballast til at føre virksomhedens kommunikationsambitioner og public affairs til næste niveau.
Jonas Søndergård er oprindeligt uddannet fra Medievidenskab på Aarhus Universitet og har haft forskellige internationale kommunikationsroller i blandt andet Arla, LEGOLAND og LEGO Koncernen. Karrieren har også bragt ham til USA, hvor han var Vice President of Communications i verdens største mejerikoncern, Dairy Farmers of America.
Tags: