USTC opkøber den sidste del af aktierne i CM Biomass

Report this content

United Shipping and Trading Company (USTC) fuldfører købet og ejerskabet i CM Biomass, der er markedsleder inden for biomasse. USTC ejer nu 100% af CM Biomass. 

I 2021 overtog det familieejede USTC en majoritetsandel i træpille- og biomasseleverandøren CM Biomass som led i en langsigtet strategi om gradvist at øge ejerskabet i selskabet. I efteråret 2024 blev USTCs ejerandel forøget til 89%, og nu bliver den langsigtede strategi fuldført med opkøbet af de resterende 11% af CM Biomass.  

"Baggrunden for vores køb af majoriteten i CM Biomass i 2021 var en solid business case og en klar vurdering af de synergier, virksomheden kunne bringe ind i USTC. Det har vist sig at være den rigtige beslutning. Potentialet i CM Biomass og samarbejdet på tværs af koncernen understøtter tydeligt vores strategi. Vi er derfor glade for, at vi nu ejer 100% af CM Biomass", siger Nina Østergaard, CEO og medejer i USTC. 

Opkøbet af den resterende del af CM Biomass kommer som en planlagt overtagelse. Da USTC i 2021 overtog majoritetsandelen i CM Biomass, var det en del af aftalen, at Copenhagen Merchants Group, som stiftede CM Biomass og ejede det indtil, at USTC købte sig ind, skulle beholde en minoritetsandel frem til slutningen af 2025. Den minoritetsandel er nu blevet opkøbt af USTC.  

”Det markerer et naturligt næste skridt, at vi nu sælger de resterende ejerandele i CM Biomass til USTC. Siden USTC overtog majoriteten i 2021, har virksomheden fortsat sin positive udvikling, og jeg ser tilbage på rejsen med stor tilfredshed og taknemmelighed. CM Biomass har været en stor del af mit professionelle liv, og jeg overlader nu som planlagt det fulde ejerskab til USTC med alle de bedste ønsker for fremtiden” siger Simon Rodian Christensen, CEO for Copenhagen Merchants Group. 

For yderligere information kontakt:
MADS BERNHARD INGEMANN
Communications Consultant
Group Communications

Mobil +45 2779 6787
press@ustc.dk

 

Om CM Biomass

CM Biomass er verdens største selvstændige forhandler af træpiller og samtidig blandt verdens fem største producenter. CM Biomass beskæftiger mere end 240 dedikerede specialister i 13 lande, samarbejder med en bred vifte af kunder på tværs af flere segmenter og handler mere end 3,7 millioner tons træpiller i industri- og højkvalitet om året og stræber efter at dekarbonisere strøm- og varmeproduktion. 

CM Biomass udspringer af det familieejede Copenhagen Merchants Group, 

Om USTC

nited Shipping & Trading Company (USTC) er repræsenteret i 38 lande med aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT og bæredygtig energi.  

Den familieejede koncern er grundlagt i 1876 og består i dag af velkendte virksomheder som Bunker Holding, SDK FREJA, Uni-Tankers, Selected Car Group, CM Biomass, Global Risk Management og Unit IT, som på verdensplan opererer fra mere end 160 kontorer med 4.500 ansatte. USTC har hovedkvarter i Middelfart og en egenkapital på 4,2 mia. kr. samt en omsætning på 110 mia. kr. i seneste regnskabsår.