Den nye 80/120mm spids sikrer intensiv opblanding
Väderstad introducerer den nye 80/120mm spids, fremstillet af svensk stål af høj kvalitet. 80/120mm spidsen sikrer intensiv jordbearbejdning, kombineret med meget effektiv opblanding. Den kan monteres på tandkultivatorerne Cultus, Opus og TopDown.
I en arbejdsdybde på 10-15 centimeter kombinerer 80/120mm spidsen fordelene fra både 80mm og 120mm spidserne.
– Fordi den nederste del er smallere end øverste del har 80/120 spidsen en fremragende jordsøgningsevne kombineret med imponerende nedmuldning af halmen, fortæller Magnus Samuelsson, Concept Developer hos Väderstad.
Brugen af originale Väderstad-dele er en garanti for, at din Väderstad-maskine præsterer det, som den er designet til. Sliddele er fremstillet og udviklet i Överum, Sverige, hvor Väderstad Components har sin fabrik og sit teknologiske laboratorium for nye materialer – her bliver der udført unikke afprøvninger for at finde det absolut bedste materiale til fremstilling af sliddele.
– Ligesom alle vore øvrige original dele, er den nye 80/120mm spids også fremstillet af svensk stål af høj kvalitet. Designet og fremstillet til optimal præstation, på vores egen fabrik - Väderstad Components, siger Magnus Samuelsson.
Den nye Väderstad 80/120mm spids er tilgængelig som original del fra oktober 2020.
I er meget velkomne til at kontakte os for yderligere information:
Vilhelm Ektander
Product Marketing Manager
Väderstad AB
+46 142 820 45
vilhelm.ektander@vaderstad.com
Om Väderstad
Väderstad repræsenterer det moderne landbrug med innovative og højt effektive landbrugsmaskiner og -metoder. Med en forenkling af arbejdet og forbedring af landmændenes resultater, er det virksomhedens vision at blive verdens førende samarbejdspartner for enestående fremspiring. Virksomhedsgruppen er familieejet og hovedkontoret er beliggende i Väderstad, Sverige. Väderstad er repræsenteret i 40 lande og i alle verdensdele. I 2019 havde Väderstad 1,500 medarbejdere og en omsætning på SEK 3.35 billion.