Väderstad introducerer den nye BioDrill 500 til Tempo L
Väderstad, en af verdens førende virksomheder inden for jordbearbejdning, såning og rækkesåning, bringer nu en ny mikrogranulatmulighed til Tempo L 12-24 på markedet. Den nye BioDrill 500 har pneumatisk fordeling til præcis udbringning af startgødning, sneglegødning eller pesticid.
BioDrill 500 er blevet vist frem for landmænd og forhandlere under den igangværende Väderstad Tour. Navnet kommer fra dens 500-liters beholder som er placeret centralt på trækstangen. En kraftig hydraulisk ventilator foran på BioDrill 500 transporterer mikrogranulaterne fra beholderen til fordelerhovederne bag på Tempo L. Det velkendte elektriske Fenix III-doseringssystem giver mulighed for ISOBUS-sektionsstyring med to sektioner og en outputkapacitet på 2-50 kg/ha ved en hastighed på 7,5-15 km/t.
- På hver fløj af Tempo L er der et fordelerhoved, som fordeler mikrogranulatet til hver rækkeenhed og transporterer det til såskæret. At have to fordelerhoveder, kombineret med to Fenix III-doseringssystemer, betyder også at vi har mulighed for at lave halvsideafluk ved hjælp af Task Control, siger Mattias Hovnert, SVP Global Sales & Marketing hos Väderstad.
For yderligere at kontrollere udsåningen af mikrogranulater har det elektriske doseringssystem Fenix III udskiftelige valser, som man nemt kan skifte alt efter hvilken udsåning der ønskes.
BioDrill 500 kan bruges på Tempo L 12-24 rækkeenheder og vil kunne bestilles fra den 1. juni 2022.
I er meget velkomne til at kontakte os for yderligere information:
Vilhelm Ektander
Product Marketing Manager
Väderstad AB
+46 142 820 45
vilhelm.ektander@vaderstad.com
Om Väderstad
Väderstad er leverandør til moderne landbrug med innovative, meget effektive landbrugsmaskiner og dyrkningsmetoder. Ved at forenkle arbejdet og forbedre resultaterne for landmanden, er virksomhedens vision at blive verdens førende partner for enestående fremspiring. Gruppen er familieejet og hovedkontoret ligger i Väderstad, Sverige. Väderstad er repræsenteret i 40 lande og på alle kontinenter. I 2021 havde Väderstad 1.900 ansatte og en omsætning på 420 MEUR.