Väderstad udvider fabrikken og øger kapaciteten i forbindelse med nyt fabrikscenter

Report this content

Väderstad, en af verdens førende virksomheder inden for jordbearbejdning og såning, udvider fabrikken i Väderstad med yderligere 12.600 kvadratmeter. Udvidelsen giver yderligere plads til samling og maling, med det formål at opnå en produktionskapacitet på 10.000 maskiner årligt i Väderstad i 2028.

Väderstad har oplevet en stærk stigning, i efterspørgslen på sine produkter i de seneste år. Omsætningen er gået fra 237 mio. Euro i regnskabsåret 2017 til 550 mio. Euro i 2022. I 2021 annoncerede Väderstad opførelsen af et nyt fabrikscenter, en investering på 125 mio. SEK, som vil være klar til brug senere i år.

Nu vil fabrikscentret blive suppleret med en udvidelse af det nuværende produktionsområde.

- Den fortsatte udvidelse af vores fabrik i Väderstad er i overensstemmelse med vores vækstmål, og vil gavne både vores kunder, vores forhandlere og hjælpe med at skabe flere jobmuligheder - samt skabe et mere effektivt flow i vores produktion, siger Henrik Gilstring, CEO for Väderstad Group.

Produktionen i Väderstad producerer i øjeblikket maskiner til alle globale salgsregioner, undtagen Nordamerika, hvor vores produktion er placeret på vores fabrikker i Langbank, Canada, og Wahpeton, USA.

De to bygninger, der vil blive opført og forbundet til den eksisterende fabrik i Väderstad, er hver på 6300 m2 og vil skabe et samlet produktionsområde på ca. 70.000 m2. Ud over at skabe yderligere arealer til samling og maling vil de også bidrage til at skabe et bedre og mere effektivt flow gennem fabrikken.

- Ud over en generel stigning i efterspørgslen, har vi også lanceret flere nye produkter i de seneste par år. Inspire går i fuld produktion til foråret, vores Proceed-koncept er under test, og vi oplever fortsat en meget stor efterspørgsel efter vores Tempo rækkesåmaskiner. Denne udvidelse vil hjælpe os med at imødekomme den fremtidige efterspørgsel efter alle disse produkter, siger Mikael Peiponen, Senior Vice President of Order to Delivery hos Väderstad.

Beslutningen om at udvide blev truffet på et bestyrelsesmøde i slutningen af januar. Byggeriet starter den 1. april 2023, og det er planen, at de nye bygninger skal være fuldt ud i brug i efteråret 2024.

For yderligere information, kontakt venligst:
 

Bo Stark

VP Sales & Marketing Region 2
Väderstad AB
+46 70 605 39 08

bo.stark@vaderstad.com

Om Väderstad

Väderstad forsyner moderne landbrug med innovative, effektive landbrugsmaskiner og dyrkningsmetoder. Ved at forenkle arbejdet og forbedre resultaterne for landmanden, er virksomhedens vision at blive verdens førende partner for fremragende fremspiring. Gruppen er familieejet og hovedkontoret ligger i Väderstad, Sverige. Väderstad er repræsenteret i 40 lande og på alle kontinenter. I 2022 havde Väderstad 2.000 ansatte og en omsætning på 550 mio. EUR.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links