Väderstad udvider sin forskningskapacitet

Report this content

Väderstad, en af verdens førende virksomheder indenfor jordbearbejdning, såning og plantning, fortsætter sin omfattende investering i forskning og udvikling. I marts 2021 blev der indviet et nyt laboratorium til test af hydrauliske og andre komponenter i Väderstad.

Der stilles konstant stigende krav til morgendagens landbrug og Väderstad tager udfordringen op. I 2016 oprettede Väderstad et nyt laboratorium til såsystemer, som strækker sig over 280m2 og giver mulighed for at genskabe forskellige miljøer og simulerede markforhold.

Nu er det tid til næste skridt i form af et 350m2 nyt laboratorium på to etager til test af komponenter. Dette område indeholder en række fleksible testceller samt et hydraulisk laboratorium og værksted. Der har også været fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø med konferencerum, køkken, kontor og øvrige faciliteter. 

– Med dette laboratorium sætter vi helt nye standarder for miljø og kapacitet. Systemtestteamet har udviklet det nye layout og har fået hjælp til den udvendige arkitektur og det indvendige design, så alle detaljer er i orden, fortæller Mikael Albrecht, Test Center Manager hos Väderstad.

Det nye komponentlaboratorium vil være en afgørende brik i puslespillet som en støtte til organisering af udviklingen af bedre hydrauliske komponenter og systemer. Der udføres allerede test til support af vore innovationsteams og kerneprodukter.

– Väderstad er i konstant vækst og vi producerer avancerede maskiner, som dækker en lang række tekniske områder. Blandt andet er vores simuleringskapacitet øget væsentligt over det seneste år og vi søger stadig nye kolleger til vores Finite Element Analysis (FEA) samt til arbejde indenfor test og design, siger Mikael Albrecht.

Siden starten af Väderstad i 1962 har konstant udvikling og ønsket om at være førende indenfor innovation, fremskridt og implementering af nye metoder været en del af vort DNA. Hvert år bliver en stor del af vores omsætning geninvesteret i udvikling og med dette nye tiltag vil Väderstad være i stand til at forsætte med innovationer, flytte grænser og lette det daglige arbejde for landmænd over hele verden.

For yderligere informationer, kontakt venligst:

 

Mikael Albrecht 

Test Center Manager 
Väderstad 
+46 142 818 58 

mikael.albrecht@vaderstad.com

Om Väderstad
Väderstad repræsenterer det moderne landbrug med innovative og højeffektive landbrugsmaskiner og  -metoder. Gennem en forenkling af landmændenes arbejde og forbedring af deres resultater, er det virksomhedens vision at blive verdens førende samarbejdspartner for enestående fremspiring. Virksomhedsgruppen er familieejet og hovedkontoret er beliggende i Väderstad, Sverige. Väderstad er repræsenteret i 40 lande og i alle verdensdele. I 2020 havde Väderstad 1,550 medarbejdere og en omsætning på 340 MEUR.

Abonner

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links