Frit udsyn til verden udenfor

Report this content

VELFAC lancerer ny skydedør med en fri åbning på helt op til 2,6m i bredden mod terrasse, altan eller have.


Danskerne vælger i stigende grad skydedøre frem for traditionelle terrassedøre. Derfor lancerer VELFAC netop nu en tofløjet skydedør, som åbner til begge sider. Det betyder, at den i åben tilstand giver en fuldstændig fri åbning mellem ude og inde på helt op til 2,6 meter i bredden.

”Med en skydedør kan man få inde og ude til at flyde sammen. Følelsen af at være ude, når man faktisk er inde, hænger nemlig også sammen med luften og ventilationen. Arkitektonisk handler det om en helhedstanke for hele rummet – med lys, udsyn, energi og ventilation,” forklarer arkitekt Nanet Mathiassen.

Lys og luft i boligen
Skydedørens store glasareal bidrager med masser af godt dagslys i boligen og et frit udsyn til verden udenfor, men skydedørens popularitet skyldes også, at den ikke smækker op i blæsevejr, og at den giver plads, fordi den ikke fylder noget, når den står åben. Derfor er den også velegnet til smalle altaner og terrasser med begrænset plads.

Læs mere om den nye skydedør på www.velfac.dk

Adm. direktør Finn Jespersen, VELFAC A/S, telefon 70 110 200

VELFAC er Danmarks førende designvindue. Læs mere på www.velfac.dk

Multimedia

Multimedia