Herlev udpeget til Sjællands nye vinduescentrum
Vindues koncernen Velfac placerer sit nye vindueshus midt i Sjællands største parcelhusområde
“Vi har valgt en placering i Herlev fordi vi med et slag kan gøre det nemt for boligejere på Sjælland, at se og teste alle de nye vinduestyper i fuld skala”, fortæller adm. direktør Finn Jespersen fra Velfac og understreger, at det nye VinduesHus vil være bemandet med fagfolk som kan rådgive og vejlede om alt lige fra energimærkning, design og arkitektur til montage og vedligehold.
Med det nye VinduesHus får boligejere og tømrermestre direkte adgang til at se, opleve og afteste detaljerne ved Velfac’s mange vinduesløsninger. Husets rådgivere tilbyder gratis rådgivning, og kan også hjælpe alle boligejere med arrangere et besøg på hjemmeadressen af en erfaren VinduesMester.
“Selvom nybyggeriet kører i lavt gear, er behovet for nye vinduer ikke blevet mindre. De mange parcelhuse fra 60’erne og 70’erne trænger gevaldigt til energirenovering og vinduesudskiftning. Og Herlev ligger midt i det, der vel nok er Danmarks største parcelhusområde med Herfølge i syd og Hørsholm i nord”, siger Finn Jespersen fra Velfac.
Velfac flytter sin ubemandede udstilling fra Byggecentrum i Ballerup til Herlev og samtidig flyttes VinduesHuset i Hillerød også til Herlev.
“Tidligere skulle boligejerne betjene sig selv eller køre helt til Hillerød. Ved at samle de to udstillinger i Herlev, kan vi tilbyde alle fordele ét og samme sted. Og tilbyde både let adgang og professional rådgivning”, fremhæver Finn Jespersen.
Flytningen fra Hillerød til Marielundvej 48 i Herlev gennemføres i ferieperioden, og rådgivningen åbner igen mandag den 30. juli, mens selve udstillingen i Herlev vil stå klar i løbet af august. VinduesHuset vil have åbnet om eftermiddagen på alle hverdage.
Yderligere oplysninger:
International marketingchef Christina Hauberg Rasmussen, cr@velfac.dk / mobil +45 29624091
VELFAC er Danmarks førende designvindue. Læs mere på www.velfac.dk
Tags: