Intelligente huse giver et indeklima i top

Report this content

Testresultater i ’Bolig For Livet’ viser, at Velfac vinduer, der automatisk åbner og lukker, når temperaturen stiger eller falder, samt brug af automatisk styret solafskærmning giver et indeklima i den bedste kategori I. Og så sparer man tusindvis af kroner i varme.

Det har i lang tid været en udbredt opfattelse, at lavenergihuse er lig med et dårligt indeklima. Men nu viser en ny undersøgelse, at et lavt energiforbrug sagtens kan gå hånd i hånd med et godt indeklima.

Familien, der bor i demonstrationshuset ’Bolig For Livet’ i Lystrup nord for Århus, har positive erfaringer. De har oplevet en behagelig temperatur, en god udskiftning af luft, samt et fint niveau for det atmosfæriske indeklima (CO2 koncentration).

Familiens oplevelse bekræftes fuldt ud i de foreliggende målinger, som opfylder kravet til den bedste kategori vedrørende indeklima et hus kan få. Det supergode indeklima er opnået med en energiramme, der er lavere end de krav Bygningsreglementet stiller til boliger fra år 2020, samtidig er lysindfaldet næsten dobbelt så stort som i de fleste andre boliger.

"Vores ambitioner rækker videre end at leve op til gældende og fremtidige energikrav," siger adm. direktør Finn Jespersen, Velfac.

"Vi vil under ingen omstændigheder gå på kompromis med mængden af dagslys og frisk luft, som jo er to af hovedingredienserne i et godt indeklima. Boliger skal ikke kun være energieffektive, de skal også være behagelige at leve i,” fortsætter han.

Testresultater i ”Bolig for Livet”, som bygger på målinger gennem et år, er foretaget af det rådgivende ingeniørfirma Esbensen. Det er første gang, at vi i Danmark er gået så grundigt til værks med at måle direkte på indeklima og komfort i et boligbyggeri.

Design rækker langt

”Forsøget har lært os, hvor vigtigt det er, at vinduerne placeres korrekt for at vi kan få det rigtige dagslys i huset, og for at give en god naturlig ventilation. Den automatiske styring, der får vinduerne til at åbne og lukke søger for, at ventilationen bliver helt tilpas. Det kan man ikke gøre på samme måde, hvis vinduerne er manuelt betjent,” siger ingeniør Amdi S. Worm fra Esbensen.

Han peger på, at en korrekt styring af husets solafskærmning også har været afgørende for at regulere varmen og undgå overophedning af huset.

”Det er forholdsvis nemt at tænke indeklimaet ind ved nybyggeri, men de, der renoverer et ældre hus, kan også forbedre indeklimaet. For eksempel ved at vælge vinduer, der kan lukkes op og som kan monteres med solafskærmning.”

Bolig For Livet er ét af 8 demonstrationshuse, der opføres i 5 forskellige lande efter Active House visionen og alle med sigte på at vise vejen frem til 2020 standard. De resultater og erfaringer, der er gjort i det danske demonstrationshus, vil blive sammenlignet med husene i de andre lande.

Adm. direktør Finn Jespersen, VELFAC A/S, telefon 70 110 200

VELFAC er Danmarks førende designvindue. Læs mere på www.velfac.dk

Tags:

Multimedia

Multimedia