Lys, stabile temperaturer og frisk luft forbedrer danskernes sundhedstilstand
Indeklima bliver stadig vigtigere for familiens trivsel og komfort, og her er boligens vinduer en af nøglerne til både øget trivsel og bedre økonomi
”At det betyder rigtig meget for vores trivsel og komfort kan man se via tal fra psykiatrifonden, som viser, at 180.000 danskere lider af vinterdepression. Depressionen varer typisk fra oktober til marts og forsvinder først, når forårslyset vender tilbage. Vi bliver alle påvirket, og den eneste dagslyskilde i vores boliger er vinduerne. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, hvor vi placerer vinduerne i facaden, og hvordan vi udnytter både lys og varme fra solen,” forklarer Marketingchef Rikke Lildholdt fra VELFAC.
Luk lyset ind
Med nye vinduer kan man optimere dagslyset og nyde godt af lysets helsebringende egenskaber. Dagslys gør os i bedre humør, og manglen på samme kan føre til blandt andet depressioner, som det ses om vinteren, hvor det er småt med lyset. Udskifter man de gamle vinduer med brede rammer til nye med smalle, kan det øge det naturlige dagslys i boligen med op til 50 %, og det giver samtidig et lavere elforbrug, viser erfaringer fra projekter hvor VELFAC vinduer har været testet.
Varmetilskud
En temperatur på 20-23 °C vil for de fleste opleves som passende. Om vinteren vil et vindue placeret mod syd, øst eller vest fungere som en ekstra radiator. Og det betyder i princippet gratis varme. Derfor er det vigtigt at se på, hvor stort et varmetilskud man kan få gennem vinduet. Om sommeren er det derimod vigtigt, at vinduet kan skærmes for at modvirke overophedning, ligesom man skal sikre sig udluftning.
”Vinduesindustrien har i samarbejde med Energistyrelsen udviklet et energimærkningssystem, hvor vinduer klassificeres efter energiegenskaber. Både konstruktion og materialevalg medvirker til at give et lavt energiforbrug og et behageligt indeklima. Ved at se på Eref værdien kan man finde ud af, hvor godt vinduet isolerer, og hvor godt det fungerer som energikilde,” forklarer Rikke Lildholdt.
Frisk luft
Jo tættere boligen er, des vigtigere er det at lufte ud for at undgå et forringet indeklima. Direktør i Astma og Allergiforbundet, Thorkil Kjær anbefaler:
”Luft ud tre gange daglig med gennemtræk, så luften bliver renset for fugt, partikler og gasarter. Sørg desuden for ekstra ventilation ved særlige behov, specielt i køkken og badeværelse. Har man ikke mekanisk ventilation, er friskluftsventiler kombineret med gennemtræk tre gange daglig, et rigtig godt alternativ,” mener Thorkil Kjær, direktør i Astma- og Allergiforbundet.
Selv om friskluftventilerne ikke alene kan stå for udluftningen, er det en god idé at lade dem stå åbne, når man er på arbejde eller tager på ferie, hvis man gerne vil komme hjem til et udluftet hus. Alle VELFAC vinduer fås med friskluftsventil. På velfac.dk kan man finde inspiration og viden om udluftning.
Læs mere på www.velfac.dk, www.astma-allergi.dk og www.goenergi.dk.
Yderligere informationer: Rikke Lildholdt, Marketing manager. mobil 45 2944 6328
VELFAC er Danmarks førende designvindue. Læs mere på www.velfac.dk