Så er fremtidens vinduesmateriale klar

Report this content

Efter omfattende test og anvendelse i flere anerkendte lavenergi byggeprojekter er  VELFAC nu klar til at introducere et nyt højt isolerende materiale med ekstrem styrke, som vil gøre VELFAC førende på energiløsninger. Materialet er udviklet og designet til arkitekter, der ikke går på kompromis med æstetik, funktionalitet og energi.

”Vi præsenterede Helo materialet i foråret 2009 og har nu afprøvet det i det virkelige liv gennem de sidste knap halvandet år med overbevisende resultater. Den praktiske afprøvning, som har fundet sted i VELFAC’s aktive huse: Bolig for livet og Green Lighthouse - er sket i et tæt samspil med brugere og professionelle aktører – og vi ved nu, at materialer og vinduer fungerer i praksis ” forklarer adm. direktør Finn Jespersen, VELFAC.

VELFAC gør nu klar til at introducere Helo. De nye vinduer med Helo lanceres til september, hvor de kommer til at ligge helt i toppen af den nye energimærkningsordning.

”De to projekter har givet os mange praktiske erfaringer, som ikke kan genskabes i et laboratorium. Det giver sikkerhed for, at de vinduer, vi lancerer, faktisk holder det, vi lover”, lyder det fra VELFAC, som har udviklet de nye vinduer, så de lever op til energikravene der forventes at være frem mod 2025. Bolig for livet har vundet BO BEDRES Miljøpris 2009, og er det eneste danske hus, som er udtaget til den internationale WOOD 2010 pris. Green Lighthouse modtog i november 2009 DI Byggematerialers innovations- og samarbejdspris.

”VELFAC har udviklet og fremstillet materialet Helo, fordi der ikke var et eneste andet materiale på markedet, som både kunne indfri vores krav om at kunne imødekomme arkitekternes behov for vinduer i meget store og slanke dimensioner. Og fremtidens høje krav til øget energieffektivitet og lang holdbarhed. Med Helo har vi bevist, at man kan skabe vinduer med disse vigtige egenskaber” siger Finn Jespersen.

Efter en veloverstået testfase, bruges sommeren til at forberede markedsintroduktionen til september. Allerede nu er det muligt at booke introduktionsbesøg på www.VELFAC.dk.

 

Fakta om Helo

Helo-Fibre består af PUR (Polyurethan) som er forstærket med fine glastråde for at øge styrken. Helo-Fibre er særdeles velegnet til fremstilling af vejrbestandige lavenergivinduer i høj kvalitet.

Materialet har en unik styrke, og er 15 gange stærkere end PVC og 4 gange så stærkt som træ. Samtidig har Helo en fantastisk høj isoleringsfaktor. Det er 1/700 mindre ledende end aluminium (Helo: =0,22 og Alu: =160).

Materialet udmærker sig også ved at kunne fremstilles med ensartede overflader. På grund af sin styrke kan materialet benyttes i en meget slank konstruktion og i meget store størrelser.

VELFAC Innovation Centre testede indledningsvist mere end 200 materialer, men fandt ingen, der formåede at kombinere de efterspurgte egenskaber. Derfor har VELFAC i samarbejde med førende materialeleverandører i Europa og Nordamerika udviklet Helo-Fibre. Materialet forener for første gang unik isoleringsevne med styrke, holdbarhed og overfladefinish.

Adm. direktør Finn Jespersen, VELFAC A/S, telefon 9675 5200 eller mobil 6155 4444

VELFAC er Danmarks førende designvindue. Læs mere på www.velfac.dk

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links