VELFAC: Banebrydende med super-isolerende vinduer

Report this content

Med det nye materiale Helo har VELFAC skabt en innovation, der flytter grænserne for vinduers performance. Helo forener for første gang en unik isoleringsevne med styrke, holdbarhed og fantastisk overfladefinish

Efter en omfattende testperiode er VELFAC nu klar til at sætte den nye serie, VELFAC 200 Helo, i produktion og allerede nu er det muligt at bestille vinduer til visionære projekter. Designet på VELFAC 200 Helo identisk med VELFAC 200i, og de samme gennemprøvede designmæssige fordele er fastholdt i det nye vindue.

I kraft af Helo’s styrke – 15 gange stærkere end PVC og 4 gange så stærkt som træ ­– er der lagt flere alen til de designmæssige friheder. Arkitekten kan arbejde med dimensioner op til 4000 x 1920 mm. Samtidig har materialet en fantastisk høj isoleringsfaktor, som er 700 gange højere end aluminium.

”Vi har udviklet Helo, fordi der ikke var et eneste andet materiale på markedet, som kunne indfri vores krav til både styrke og isoleringsevne, og dermed imødekomme arkitekternes behov for vinduer i meget store og slanke dimensioner,” siger adm. direktør Finn Jespersen, VELFAC.

Den praktiske afprøvning har fundet sted gennem halvandet år i VELFAC’s aktivhuse: Bolig for livet og Green Lighthouse, og er sket i et tæt samspil med brugere og professionelle aktører.

”De to projekter har givet os mange praktiske erfaringer, som ikke kan genskabes i et laboratorium. Det giver sikkerhed for, at de nye materialer, vi lancerer, faktisk holder det, vi lover”, siger Finn Jespersen. Med Helo har virksomheden taget et tigerspring ind i fremtiden. Vinduerne lever nemlig op til de isoleringskrav, som EU forventes at stille i 2025.

Det nye Helo materiale er også fremtidssikret, når det gælder bæredygtighed. Resultaterne fra accelererede laboratorietest og fieldtest viser, at Helo kan holde minimum 40-60 år. Endvidere har VELFAC med det nye produkt valgt udelukkende at satse på ruder med argon fyldninger.

”Vi har valgt at bruge gasarten argon frem for krypton som rudefyldning”, forklare Finn Jespersen. Det sker fordi VELFAC stræber efter at udvikle vinduer der spare på energien og reducerer CO2 udslippet. ”Det giver ikke mening at drive rovdrift på materialerne for at udvinde krypton. Der skal nemlig produceres 1000 liter argon for at fremstille 1 liter krypton, og det står ikke mål med,  hverken energi eller CO2 reduktionen”.

VELFAC åbner nu for salget af det nye high performance vindue til det professionelle marked. Samtidig får arkitekter , ingeniører og entreprenører mulighed for melde sig på banen med projekter, hvor de nye dimensioner og de super isolerende egenskaber kan bidrage til en forsat udvikling i retning af et bæredygtigt byggeri. Dette sker bl.a. gennem løbende energimålinger og energiregnskab.

”Vi har allerede indgået aftaler om de første spændende energiprojekter og ser frem til et tæt samarbejde med de professionelle aktører. ”, slutter Finn Jespersen, som er overvældet over den store interesse for det nye vindue.

Fakta om Helo

Helo fibre® består af 82 % glas og 18% PUR (polyuretan).

Materialet skabes ved at indstøbe fine glastråde i polyuretan, som hærdes under en avanceret proces (pultrudering). VELFAC er selv ansvarlig for fremstillingen af Helo profilerne, og de er ikke tilgængelige andre steder. Der gives 10 års garanti på VELFAC 200 Helo.

Dimensioner:
3-lags, 52 mm V210 Helo, K1, kan leveres i 4000 x 1200. Hvis ramme og karm er adskilt: 4000 x 1320
2-lags, 24 mm, V210 Helo, K1, kan leveres i 4000 x 1800. Hvis ramme og karm er adskilt: 4000 x 1920

Introduktion til produktet på VELFAC.dk eller på 70 110 200

Adm. direktør Finn Jespersen, VELFAC A/S, telefon 9675 5200
eller
Marketingchef Rikke Lildholdt, telefon 2944 6328

VELFAC er Danmarks førende designvindue. Læs mere på www.velfac.dk
Introduktion til Helo fås på VELFAC.dk eller på 70 110 200 

Multimedia

Multimedia

Dokumenter og links