Delårsrapport, første halvår 2011

Report this content

 

Resumé: I første halvår 2011 omsatte Vestas for EUR 2.461 mio.; en stigning på 31 pct. i forhold til første halvår 2010. EBIT udgjorde EUR 8 mio. mod et tab på EUR 219 mio. i første halvår 2010. EBIT-marginen steg således til 0,3 pct. fra (11,6) pct. Det frie cash flow forbedredes markant til EUR (494) mio. mod EUR (1.058) mio. i første halvår 2010. Halvårets ordreindgang af faste og ubetingede ordrer udgjorde 2.895 MW, og beholdningen af faste og ubetingede ordrer havde ultimo juni 2011 en værdi på EUR 8,0 mia. Sikkerheden på Vestas’ arbejdspladser var bedre end nogensinde før med en ulykkesfrekvens på 3,2. Vedvarende energi udgjorde 32 pct. af Vestas’ samlede energiforbrug i halvåret. Faste og ubetingede ordrer til dækning af næsten hele den forventede omsætning på EUR 7 mia. i 2011 er allerede nu sikret, hvorfor forventningerne til omsætningen, EBIT-marginen og det frie cash flow fastholdes på henholdsvis EUR 7 mia., 7 pct. og minimum EUR 0. Til trods for den makro­økonomiske og finansielle usikkerhed forventes fortsat en indgang af faste og ubetingede ordrer på 7.000-8.000 MW i et marked, som uændret er præget af hård konkurrence.

Den fulde delårsrapport er vedlagt som pdf, sammen med aktionærinformation 2/2011 samt track record for første halvår 2011.


Presse- og analytikermøde i London, UK
Onsdag den 17. august 2011 kl. 15.00 CET/14.00 London-tid

I forbindelse med offentliggørelsen af denne delårsrapport afholdes der informationsmøde i dag onsdag kl. 15.00 CET/14.00 London-tid for analytikere, investorer og pressen på

The London Marriott West India Quay Hotel
22 Hertsmere Rd
Canary Wharf
London, E14 4ED
England.

Informationsmødet afholdes på engelsk og transmitteres direkte med simultantolkning til dansk, tysk, italiensk, spansk og mandarin via vestas.dk/investor. 

Der er mulighed for at deltage elektronisk i mødet og stille spørgsmål via en telefonkonference. Telefonnumrene til telefonkonferencen er følgende: 7026 5040 (DK), +44 208 817 9301 (UK), +1 718 354 1226 (USA).

Informationsmødet vil efterfølgende kunne afspilles via vestas.dk/investor.