Delårsrapport, første kvartal 2011

Report this content

 

Resumé:

I første kvartal 2011 omsatte Vestas for EUR 1.060 mio.; en stigning på 25 pct. i forhold til første kvartal 2010, og realiserede som udmeldt et underskud. EBIT-marginen faldt fra (4,6) pct. til (6,5) pct. Udviklingen bekræfter, at omsætningen og indtjeningen kvartalsvis kan vise store udsving afhængig af kapacitetsudnyttelsen og hvilke projekter, der overleveres. Første halvår 2011 forventes at udvise et nul-resultat mod et EBIT-underskud på EUR 219 mio. i første halvår 2010. Det frie cash flow forbedredes i forhold til første kvartal 2010 med EUR 116 mio. til EUR (431) mio. Kvartalets ordreindgang på 630 MW var mindre end ventet. Beholdningen af faste og ubetingede ordrer havde ultimo marts 2011 en værdi på EUR 7,2 mia. Sikkerheden på Vestas’ arbejdspladser blev yderligere forbedret, og vedvarende energi udgjorde 31 pct. af Vestas’ samlede energiforbrug i kvartalet. Vestas har lanceret offshore-møllen V164-7.0 MW, der såfremt ordrebeholdningen er tilfredsstillende, planlægges i serieproduktion fra 2015. Forventningerne til 2011 er uændret en indgang af faste og ubetingede ordrer på 7.000-8.000 MW, en EBIT-margin på 7 pct., et positivt frit cash flow og en omsætning på EUR 7 mia. i et marked, der er i bedring, men samtidig præget af hård konkurrence.

Presse- og analytikermøde i New York, USA
Onsdag den 4. maj 2011 kl. 15.00 CET/09.00 EST (New York-tid)

I forbindelse med offentliggørelsen af denne delårsrapport afholdes der informationsmøde i dag onsdag kl. 15.00 CET/09.00 EST (New York-tid) for analytikere, investorer og pressen på Four Seasons Hotel i New York, USA. Yderligere detaljer på vestas.dk/investor.

Abonner

Dokumenter og links