Delårsrapport for tredje kvartal 2014
I tredje kvartal 2014 omsatte Vestas for EUR 1.813 mio. – en stigning på 26 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. EBIT før særlige poster steg med EUR 96 mio. til EUR 163 mio., primært på grund af højere volumen samt, i mindre grad, forbedrede gennemsnitslige marginer. EBIT-marginen før særlige poster var 9,0 pct. Nettoresultatet steg med EUR 189 mio. til EUR 102 mio., og det frie cash flow steg med EUR 49 mio. til EUR 105 mio. i forhold til tredje kvartal 2013.
Indgangen af faste og ubetingede vindmølleordrer udgjorde 1.170 MW i tredje kvartal 2014 – et fald på 24 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Ordreindgangen er dog år-til-dato steget med 458 MW, eller 12 pct., i forhold til sidste år. Værdien af ordrebeholdningen på vindmøller udgjorde EUR 6,7 mia. den 30. september 2014, hvilket er et fald på 9 pct. i forhold til samme tid sidste år. Ud over ordrebeholdningen på vindmøller havde Vestas serviceaftaler med en kontraktuel fremtidig omsætning på EUR 6,7 mia. ultimo september 2014, sammenlignet med EUR 6,1 mia. ultimo september 2013. Den samlede ordrebeholdning på vindmøller og serviceaftaler udgjorde således EUR 13,4 mia. den 30. september 2014.
Vestas opjusterer forventningen til omsætning fra minimum EUR 6 mia. til EUR 6,4 mia.-7,0 mia. Forventningen til EBIT-margin før særlige poster opjusteres fra minimum 6 pct. til 7-8 pct. og forventningen til frit cash flow opjusteres fra minimum EUR 300 mio. til EUR 400 mio.-700 mio. Opjusteringerne er baseret på forventede leveringsplan for resten af året og en forbedret omkostningsbase.
Koncernchef Anders Runevad siger: ”I tredje kvartal 2014 fortsatte forbedringerne inden for flere driftsområder, hvilket understreger, at eksekvering af vores strategi, Lønsom vækst for Vestas, fortsat er på rette spor. På baggrund af den forventede leveringsplan for resten af året og den forbedrede omkostningsbase, løfter vi målene for omsætning, EBIT og cash flow.
Tredje kvartal 2014 i korte træk (sammenlignet med tredje kvartal 2013)
- 24% | Vestas havde en ordreindgang på 1.170 MW ‒ et fald på 24 pct. |
+ 36% | Vestas producerede og afskibede 2.183 MW ‒ en stigning på 36 pct. |
+ 43% | Vestas overleverede vindkraftsystemer med en samlet kapacitet på 1.682 MW ‒ en stigning på 43 pct. |
+ 26% | Vestas realiserede en omsætning på EUR 1.813 mio. ‒ en stigning på 26 pct. |
+ 11% | Serviceomsætningen på onshore udgjorde EUR 235 mio. ‒ en stigning på 11 pct. |
+ EUR 96m | EBIT før særlige poster udgjorde EUR 163 mio. ‒ en stigning på EUR 96 mio. |
+ EUR 189m | Nettoresultatet blev EUR 102 mio. ‒ en stigning på EUR 189 mio. |
+ EUR 49m | Vestas realiserede et frit cash flow på EUR 105 mio. ‒ en stigning på EUR 49 mio. |
+ 12% | Antallet af medarbejdere var ultimo kvartalet 19.324 ‒ en stigning på 12 pct. |
- 1% points | Vedvarende energi udgjorde 66 pct. af det samlede energiforbrug ‒ et fald på 1 pct.-point |
- 22% | Ulykkesfrekvensen pr. en million arbejdstimer var 1,4 ‒ et fald på 22 pct. |
Presse- og analytiker informationsmøde
For analytikere, investorer og pressen afholdes informationsmøde i dag fredag, den 7. november 2014 kl. 10.00 CEST (9.00 BST) på
Radisson Blu Royal Hotel, København
Hammerichsgade 1
1611 København V
Danmark
Informationsmødet afholdes på engelsk og transmitteres direkte via vestas.com/da/investor.
Der er mulighed for at deltage elektronisk i mødet og stille spørgsmål via telefonkonference. Telefonnumrene til telefonkonferencen er:
Danmark: +45 7026 5040
Øvrige Europa: +44 208 817 9301
USA: +1 718 354 1226
Informationsmødet vil efterfølgende kunne afspilles fra vestas.com/da/investor.
Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Hans Martin Smith, Senior Vice President, Investor Relations
Tlf.: +45 9730 8209
Vestas’ regnskaber forefindes kun på engelsk.