Delårsrapport for tredje kvartal 2015

Report this content

 

Resumé: I tredje kvartal af 2015 omsatte Vestas for EUR 2.120 mio. – en stigning på 17 pct. i forhold til samme periode sidste år. EBIT før særlige poster steg med EUR 69 mio. til EUR 232 mio. EBIT-marginen før særlige poster var 10,9 pct. og det frie cash flow steg med EUR 53 mio. til EUR 158 mio. sammenlignet med tredje kvartal af 2014.

Indgangen af faste og ubetingede vindmølleordrer udgjorde 1.508 MW i tredje kvartal af 2015. Værdien af ordrebeholdningen på vindmøller udgjorde EUR 8,2 mia. den 30. september 2015. Ud over ordrebeholdningen på vindmøller, havde Vestas serviceaftaler med en kontraktuel fremtidig omsætning på EUR 8,2 mia. ultimo september 2015. Værdien af ordrebeholdningen på vindmøller og serviceaftaler udgjorde samlet EUR 16,4 mia. – en stigning på EUR 3,0 mia. sammenlignet med samme periode sidste år.

Vestas opjusterer forventningerne for helåret fra en omsætning på minimum EUR 7,5 mia. til EUR 8,0 mia.-8,5 mia., EBIT-margin før særlige poster fra minimum 8,5 pct. til 9-10 pct. og frit cash flow fra minimum EUR 600 mio. til EUR 800 mio.-1.000 mio. Opjusteringen er hovedsageligt baseret på en forbedret sigtbarhed i forhold til overleveringer resten af året.

Koncernchef Anders Runevad siger: ”Vestas har leveret endnu et kvartal med stærke resultater på de finansielle og operationelle hovedparametre. Med en klarere udsigt for overleveringer i resten af året og en meget solid finansiel position opjusterer vi forventningerne til omsætning, EBIT-margin og det frie cash flow og iværksætter et aktietilbagekøbsprogram. Det er med stor tilfredshed, at jeg ser Vestas vokse i alle regioner år-til-år på ordresiden, helt i tråd med vores ’lønsom vækst’-strategi.”


Højdepunkter

Indtjening forbedret
EBIT før særlige poster på 10,9 pct. – en stigning på 1,9 procentpoint i forhold til Q3 2014.

Samlet ordrebeholdning fortsætter på højt niveau
Vindmølle- og serviceordrebeholdning på i alt EUR 16,4 mia.

Afkast på investeret kapital (ROIC) fortsætter stærk stigning
ROIC steg til 71 pct. (beregnet over en 12-måneders periode).

Forventningerne øget
Forventningerne til 2015 på omsætning, EBIT-margin og det frie cash flow opjusteret baseret primært på sigtbarhed i forhold til overleveringer resten af året.

Aktietilbagekøbsprogram
Et EUR 150 mio. aktietilbagekøbsprogram med henblik på at justere kapitalstrukturen.

   

Informationsmøde (audiocast)

I dag, torsdag den 5. november 2015, kl 10:00 CET (9:00 GMT), holder Vestas et informationsmøde via en audiocast, som vil være tilgængelig via vestas.com/da/investor.

Informationsmødet afholdes på engelsk, og det er muligt at stille spørgsmål via en telefonkonference.

Telefonnumrene til telefonkonferencen er:

Danmark:              8233 3176
Øvrige Europa:     +44 203 428 1402
USA:       +1 866 388 1923

Præsentationsmaterialet til informationsmødet vil blive gjort tilgængeligt ca. en time før mødet via vestas.com/da/investor.  

 

Kontaktdetaljer

Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Hans Martin Smith, Senior Vice President,
Investor Relations
Tlf.: 9730 8209

Vestas Wind Systems A/S
Hedeager 42
8200 Aarhus N
Danmark

CVR-nr.: 10 40 37 82

Tlf.: 9730 0000
Fax: 9730 0001
vestas@vestas.com

 

Vestas’ regnskaber forefindes kun på engelsk.

Abonner

Dokumenter og links