Emission af op til 20.370.410 nye aktier
DENNE MEDDELELSE OG INFORMATIONERNE HERI ER IKKE TIL OFFENTLIGGØRELSE ELLER VIDEREGIVELSE, HVERKEN DIREKTE ELLER INDIREKTE, TIL ELLER I USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN, SYDAFRIKA ELLER I NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR EN SÅDAN OFFENTLIGGØRELSE ELLER VIDEREGIVELSE ER ULOVLIG. DENNE MEDDELELSE UDGØR IKKE OG ER IKKE EN DEL AF ET TILBUD OM AT SÆLGE ELLER OPFORDRING TIL AT GIVE TILBUD OM KØB ELLER TEGNING AF VÆRDIPAPIRER I USA, AUSTRALIEN, CANADA, JAPAN, SYDAFRIKA ELLER I NOGEN ANDEN JURISDIKTION, HVOR DET VIL VÆRE ULOVLIGT AT GØRE DETTE. MANGLENDE OVERHOLDELSE AF DENNE RESTRIKTION KAN UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF AMERIKANSK, AUSTRALSK, CANADISK, JAPANSK ELLER SYDAFRIKANSK VÆRDIPAPIRLOVGIVNING ELLER AF VÆRDIPAPIRLOVGIVNINGEN I ANDRE STATER.
Emission af op til 20.370.410 nye aktier
Bestyrelsen i Vestas Wind Systems A/S (Vestas) har i dag besluttet at udbyde op til 20.370.410 nye aktier à nominelt DKK 1,00 i en privatplacering til markedskurs som fastsættes via en bookbuilding-proces. Bestyrelsens beslutning er truffet i henhold til generalforsamlingsbemyndigelse, som er optaget i § 3(1)(b) i selskabets vedtægter og udgør op til 9,99 pct. af den eksisterende, registrerede aktiekapital i Vestas.
De nye aktier vil blive udbudt til institutionelle og professionelle investorer i Danmark og internationalt uden fortegningsret for Vestas’ eksisterende aktionærer, hvis uden for USA i ”offshore transactions” (i henhold til Regulation S i United States Securities Act of 1933, med ændringer (“Securities Act”)) og i USA til kvalificerede institutionelle købere i henhold til Rule 144A i Securities Act i overensstemmelse med en undtagelse fra registreringskravene i Securities Act.
Baggrund og anvendelse af provenu
Vestas har til hensigt at anvende nettoprovenuet fra emissionen til at opnå større økonomisk fleksibilitet og til yderligere at forbedre selskabets finansielle stabilitet ved at styrke selskabets soliditetsgrad og opnå mere fleksible bankengagementer. Bestyrelsen forventer, at dette vil generere yderligere forretningsmuligheder og dermed accelerere Vestas’ strategi om at opnå lønsom vækst.
Tegningskurs
Tegningskursen og provenuet vil blive fastsat af Vestas gennem en bookbuilding-proces. Bookbuilding-processen begynder straks, og det forventes, at allokering, tegningskurs og antallet af nye aktier, som udstedes, vil blive offentliggjort den 5. februar 2014, men bookbuilding-processen kan blive afsluttet tidligere. Såfremt emissionen overtegnes, vil der blive foretaget en individuel tildeling af aktierne.
Aktiekapitalen og de nye aktier
Såfremt alle 20.370.410 aktier tegnes og udstedes, vil Vestas’ aktiekapital blive forhøjet med ca. 9,99 pct. fra DKK 203.704.103 til DKK 224.074.513, fordelt på 224.074.513 aktier á DKK 1,00.
De nye aktier udstedes på navn og noteres i Vestas’ ejerbog. De nye aktier vil være omsætningspapirer og vil i enhver henseende have de samme rettigheder som de eksisterende aktier i selskabet. De nye aktier vil have ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet fra tidspunktet for kapitalforhøjelsens registrering hos Erhvervsstyrelsen, som forventes at finde sted senest den 10. februar 2014.
Vestas har påtaget sig en lock-up-forpligtelse på sædvanlige betingelser og vilkår, hvorefter selskabet, med visse undtagelser, ikke må udstede eller offentligt meddele hensigt om at udstede nye aktier eller andre værdipapirer, som kan konverteres eller ombyttes til aktier eller optioner, i en periode på 180 dage efter noteringen af de nye aktier.
Optagelse til handel og officiel notering
De nye aktier vil blive udstedt under den midlertidige ISIN-kode DK0060542348. Der er ikke søgt om optagelse til handel eller officiel notering for aktierne udstedt i den midlertidige ISIN-kode, og den midlertidige ISIN-kode vil alene blive registreret hos VP Securities A/S. Den midlertidige ISIN-kode hos VP Securities A/S vil blive sammenlagt med ISIN-koden for selskabets eksisterende aktier, DK0010268606, så hurtigt som muligt efter registreringen af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen. De nye aktier forventes optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen den 12. februar 2014.
Forventet tidsplan for optagelse til handel og officiel notering
Dato Begivenhed
3. februar 2014 Bestyrelsen beslutter at udnytte bemyndigelse til at forhøje aktiekapitalen
5. februar 2014 Afslutning af bookbuilding-proces og tildeling – offentliggørelse af tegningskurs
10. februar 2014 Afvikling og afregning af de nye aktier.
10. februar 2014 Registrering af de nye aktier hos Erhvervsstyrelsen
12. februar 2014 De nye aktier forventes optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX Copenhagen.
DNB Markets, HSBC, Nordea Markets og SEB er Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners i forbindelse med emissionen.
Rothschild er finansiel rådgiver for selskabet i forbindelse med emissionen.
Vestas Wind Systems A/S
Bert Nordberg Anders Runevad
Bestyrelsesformand Koncernchef
Kontaktdetaljer
Henrik Guldbæk Welch, Senior Vice President, Group Treasury, Tlf.: +45 9730 5621 og
Lars Villadsen, Senior Vice President, Investor Relations, Tlf.: +45 9730 7201
---ooo0ooo---
Denne meddelelse er alene beregnet til informationsformål. Personer, der har behov for rådgivning, bør rådføre sig med en økonomisk rådgiver.
Denne meddelelse udgør ikke og er ikke del af et tilbud om at sælge eller opfordring til at give tilbud om køb eller tegning af værdipapirer i USA, Australien, Canada, Japan, Sydafrika eller i nogen anden jurisdiktion, hvor det vil være ulovligt at gøre dette (”Ekskluderede Territorier”). I særdeleshed er værdipapirerne angivet i denne meddelelse ikke og vil ikke blive registeret under den amerikanske Securities Act (”Securities Act”) eller under anden værdipapirlovgivning i nogen delstat i USA, og kan ikke udbydes, sælges, videresælges eller leveres, direkte eller indirekte, til USA, medmindre det sker i henhold til en undtagelse fra, eller i forbindelse med en transaktion, som ikke er underlagt, registreringskravene i Securities Act. Værdipapirerne, som der henvises til i denne meddelelse, udbydes og sælges alene uden for USA i ”offshore transactions” (som angivet i Regulation S), som opfylder kravene i Regulation S og kan i USA foretages til institutionelle investorer, som er kvalificerede, institutionelle købere i henhold til Rule 144A i Securities Act i transaktioner, som er undtaget fra eller ikke er underlagt, registreringskravene i Securities Act. Værdipapirerne, som udstedes i forbindelse med emissionen er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til nogen gældende værdipapirlovgivning i nogen delstat, provins, territorium eller jurisdiktion i de Ekskluderede Territorier. Medmindre der gælder en undtagelse i den pågældende værdipapirlovgivning, kan sådanne værdipapirer således ikke udbydes, sælges, videresælges, benyttes, udnyttes, overdrages eller leveres, direkte eller indirekte, til de Ekskluderede Territorier eller andre jurisdiktioner, såfremt dette ville udgøre en overtrædelse af det pågældende områdes lovgivning eller ville kræve registrering af sådanne værdipapirer. Der vil ikke være noget offentlig udbud af værdipapirer i USA eller de Ekskluderede Territorier.
Dette dokument udgør en meddelelse og er ikke et prospekt i henhold til direktiv 2003/71/EF (direktivet og eventuelle tiltag til implementering af direktivet i de pågældende medlemsstater benævnes "Prospektdirektivet"). Indholdet af Vestas’ hjemmeside, som er tilgængeligt via hyperlinks på selskabets hjemmeside, er ikke indarbejdet i og udgør ikke en del af dette dokument. Der vil ikke blive offentliggjort noget tilbudsdokument eller prospekt til godkendelse hos en lovgivende myndighed i forbindelse med emissionen.
I ethvert EØS-land, som har implementeret Prospektdirektivet, er dette dokument alene adresseret til ”kvalificerede investorer”, som defineret i Prospektdirektivet, i den pågældende medlemsstat. Denne meddelelse bør ikke anvendes i EØS-medlemsstater af personer, som ikke er Kvalificerede Investorer.
I Storbritannien er denne meddelelse alene rettet mod personer (i) som har professionel erfaring med investeringsforhold, og som falder ind under definitionen for "professionelle investorer" i henhold til § 19(5) i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 ("Bekendtgørelsen") eller (ii) som er store formueenheder i henhold til § 49(2)(a) til (d) i Bekendtgørelsen, samt andre personer til hvem det på anden vis lovligt måtte blive kommunikeret (alle disse personer benævnes herefter de ”relevante personer”). Denne meddelelse er ikke rettet mod personer i Storbritannien, som ikke er relevante personer. Der gives ingen garantier, hverken direkte eller indirekte, og Vestas og dets associerede selskaber og agenter påtager sig intet ansvar eller erstatningspligt for rigtigheden, fuldstændigheden eller tilstrækkeligheden af denne meddelelse eller anden skriftlig eller mundtlig information afgivet til eller offentliggjort til en interesseret part eller dennes rådgivere omkring selskabet, de nye aktier og/eller emissionen, som der henvises til heri, og ethvert ansvar fraskrives derfor udtrykkeligt.
Visse udtalelser i denne meddelelse er fremadrettede udsagn, og er baseret på selskabets forventninger, hensigter og prognoser for fremtidige præstationer, forventede begivenheder eller tendenser samt andre forhold, som ikke er historiske fakta. Disse fremadrettede udsagn, som kan omfatte formuleringer som ”mål”, ”forudsige”, ”tro”, ”hensigt”, ”anslå”, ”forvente” og formuleringer med lignende betydning inkluderer alle forhold, som ikke er historiske fakta. Disse fremadrettede udsagn indebærer risici og usikkerheder, som kan medføre, at de faktiske resultater af drift, økonomiske forhold, udbyttepolitik og anden udvikling i branchen, som selskabet driver forretning i, kan afvige væsentligt fra det indtryk, der skabes gennem de fremadrettede udsagn. Disse udsagn er ikke garanti for fremtidig udvikling og er underlagt kendte og ukendte risikofaktorer, usikkerheder og andre faktorer, som kan medføre, at de faktiske resultater afviger væsentligt fra det direkte eller indirekte indtryk, der skabes gennem de fremadrettede udsagn. Risici og usikkerheder taget i betragtning, bør potentielle investorer være forsigtige med at lægge for meget i sådanne fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn gælder alene på datoen for et sådant udsagn og medmindre andet er krævet i henhold til lovgivningen, er Vestas ikke forpligtet til offentligt at opdatere eller revidere eventuelle fremadrettede udsagn, uanset om der foreligger nye informationer, fremtidige begivenheder eller andet.
Enhver angivelse i denne meddelelse om kursen, som aktierne i Vestas er købt eller solgt for tidligere kan ikke lægges til grund for en fremtidig udvikling. Ingen angivelser i denne meddelelse skal opfattes som en indtjeningsprognose og ingen angivelser i denne meddelelse skal fortolkes således at indtjening pr. aktie i selskabet i indeværende eller tidligere regnskabsår nødvendigvis matcher eller overstiger den historiske, offentliggjorte indtjening pr. aktie i selskabet. Kursen på de nye aktier og indtægter i forbindelse hermed kan gå op og ned, og investorerne får muligvis ikke det fulde investerede beløb tilbage ved afhændelse af nye aktier tegnet i henhold til emissionen, der er omtalt heri.