Generalforsamling i Vestas Wind Systems A/S den 30. marts 2016

Report this content

 

 

Dagsorden og beslutninger

1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
Beretningen er ikke til afstemning, men blev taget til efterretning.

2. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten
Årsrapport for 2015 (Annual Report) blev godkendt.

3. Beslutning om anvendelse af årets resultat i henhold til den godkendte årsrapport
Bestyrelsens forslag om anvendelse af årets resultat, herunder at der skal udbetales udbytte på DKK 6,82 pr. aktie for 2015, blev godkendt.

4. Valg til bestyrelsen
Bert Nordberg, Carsten Bjerg, Eija Pitkänen, Henrik Andersen, Henry Sténson, Lars Josefsson, Lykke Friis og Torben Ballegaard Sørensen blev genvalgt som bestyrelsesmedlemmer.

5. Godkendelse af bestyrelsens honorar

5.1. Godkendelse af bestyrelsens endelige honorar for 2015
Bestyrelsen foreslog, at bestyrelseshonoraret og bestyrelsesudvalgshonoraret forblev uændret som forhåndsgodkendt af generalforsamlingen i 2015. Det endelige honorar for bestyrelsen og bestyrelsesudvalgshonoraret for 2015 blev godkendt.

5.2. Godkendelse af niveauet for bestyrelsens honorar for 2016
Bestyrelsen foreslog, at honoraret for 2016 baseres på et fast basishonorar på DKK 400.000 pr. bestyrelsesmedlem, med et hhv. dobbelt og tredobbelt basishonorar til næstformanden og formanden, samt et udvalgshonorar på DKK 250.000 og et udvalgsformandshonorar på DKK 450.000. Forslaget blev godkendt.

6. Valg af revisor
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor.

7. Forslag fra bestyrelsen

7.1. Nedsættelse af selskabets aktiekapital
Bestyrelsen foreslog, at selskabets aktiekapital nedsættes fra nominelt DKK 224.074.513 til nominelt DKK 221.544.727 ved annullering af egne aktier. Forslaget blev godkendt.

7.2. Fornyelse af bemyndigelse til at erhverve egne aktier
Bestyrelsens bemyndigelse til at lade selskabet erhverve egne aktier i tiden indtil den 31. december 2017 svarende til 10 pct. af selskabskapitalen blev godkendt.

7.3. Offentliggørelse af selskabsmeddelelser på engelsk
Bestyrelsen foreslog, at selskabets vedtægter ændres således, at selskabet fremover har mulighed for at offentliggøre selskabsmeddelelser udelukkende på engelsk. Ændringen blev godkendt.

7.4. Ændring af selskabets vederlagspolitik for bestyrelse og direktion
Ændringen i vederlagspolitikken, indebærende en reduktion af tillægshonoraret til udvalgsformænd fra 100 pct. af basishonoraret til 80 pct., blev godkendt.

8. Bemyndigelse til dirigenten
Dirigenten (med substitutionsret) blev bemyndiget til at anmelde de anmeldelsespligtige beslutninger truffet af generalforsamlingen til Erhvervsstyrelsen samt foretage korrektioner som Erhvervsstyrelsen måtte kræve.

 

- - - - - - -

 

Efter generalforsamlingen blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde, hvor Bert Nordberg blev genvalgt som formand og Lars Josefsson blev genvalgt som næstformand i bestyrelsen.

 

Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Hans Martin Smith, Senior Vice President, Group Treasury and Investor Relations
Tlf.: 9730 8209

 

Abonner

Dokumenter og links