Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Vestas Wind Systems A/S
Til aktionærerne i Vestas Wind Systems A/S
I overensstemmelse med vedtægternes § 4 indkaldes herved til ordinær
generalforsamling i Vestas Wind Systems A/S
onsdag den 2. april 2008 kl. 14.00
i Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C med følgende dagsorden:
1. Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år.
2. Fremlæggelse og godkendelse af årsrapporten.
3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold
til den godkendte årsrapport.
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen.
5. Valg af revisorer.
6. Eventuelle forslag fra bestyrelse og aktionærer, herunder forslag til
bemyndigelse til selskabets erhvervelse af egne aktier.
Bestyrelsen fremsætter følgende forslag:
6.1 Bestyrelsen anmoder om generalforsamlingens bemyndigelse til, at selskabet
i tiden indtil næste ordinære generalforsamling kan erhverve egne aktier inden
for en samlet pålydende værdi af i alt 10 pct. af selskabets til enhver tid
værende aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 48. Vederlaget må ikke afvige
fra den på erhvervelsestidspunktet på OMX Den Nordiske Børs København noterede
lukkekurs med mere end 10 pct.
7. Eventuelt.
Dagsordenen, selskabets årsrapport for 2007 og de fuldstændige forslag, der
agtes fremsat på generalforsamlingen, vil i perioden fra den 17. marts 2008 til
den 2. april 2008, fra kl. 10.00 til 16.00, være fremlagt på selskabets
hovedkontor til gennemsyn for aktionærerne.
Adgangskort
I henhold til vedtægternes § 6 skal aktionærer, der ønsker at deltage i
generalforsamlingen, bestille adgangskort hos VP Investor Services, Helgeshøj
Allé 61, P.O. Box 20, 2630 Taastrup (fax: +45 4358 8867) eller via
www.vestas.com senest den 28. marts 2008 kl. 16.00. Ikke-navnenoterede
aktionærer, der ønsker at deltage i generalforsamlingen, må godtgøre deres
adkomst ved forevisning af dokumentation fra aktionærens kontoførende institut,
hvilken dokumentation højst må være 14 dage gammel. Aktionæren skal endvidere
afgive skriftlig erklæring om, at aktierne ikke er eller vil blive overdraget
til andre, inden generalforsamlingen er afholdt.
Stemmeret
Selskabets aktiekapital på nominelt DKK 185.204.103,00 er fordelt på aktier á
DKK 1,00 og/eller multipla heraf. Hvert aktiebeløb på DKK 1,00 giver én stemme.
Stemmeret tilkommer adgangsberettigede aktionærer, som har ladet deres aktier
notere i aktiebogen eller har anmeldt og dokumenteret erhvervelsen. Aktionærer,
der har erhvervet aktier ved overdragelse, kan ikke udøve stemmeret på de
pågældende aktier på generalforsamlingen, uden at aktierne er noteret i
aktiebogen, eller at aktionæren har anmeldt og dokumenteret sin erhvervelse
forud for indkaldelsen, jf. vedtægternes § 6. Fuldmagtsblanket til afgivelse af
stemmer kan indhentes hos VP Investor Services eller via www.vestas.com.
Aktionærerne udøver de finansielle rettigheder gennem egen depotbank, jf.
aktieselskabslovens § 73, stk. 5, nr. 2.
I forlængelse af generalforsamlingens afholdelse vil der blive serveret canapéer
og drikkevarer. Arrangementet forventes afsluttet kl. 17.
Randers, den 10. marts 2008
Vestas Wind Systems A/S
På bestyrelsens vegne
Bent Erik Carlsen
Bestyrelsesformand
DE FULDSTÆNDIGE FORSLAG FRA BESTYRELSEN
til den ordinære generalforsamling i Vestas Wind Systems A/S
onsdag den 2. april 2008 kl. 14.00
Musikhuset Aarhus, Thomas Jensens Allé, 8000 Aarhus C
Ad. dagsordenens punkt 1:
Forslag om at årsberetningen tages til efterretning.
Ad. dagsordenens punkt 2:
Forslag om at årsrapporten godkendes.
Ad. dagsordenens punkt 3:
Forslag om at årets overskud på DKK 275 mio. fordeles således:
Overførsel til reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode DKK
287 mio.
Udbytte DKK 0 mio.
Overførsel til næste år DKK (12) mio.
Ad. dagsordenens punkt 4:
Bestyrelsens nuværende generalforsamlingsvalgte medlemmer foreslås genvalgt.
Bestyrelseskandidaterne har oplyst at have følgende kompetencer samt følgende
ledelseshverv i andre danske og udenlandske selskaber og organisationer:
Bent Erik Carlsen (62 år), formand
Group Executive Vice President, A.P. Møller-Mærsk (Danmark) 2002 -.
Indtrådt i bestyrelsen september 1996.
Kompetencer
Uddannelse:
1972 - HD i afsætningsøkonomi, Handelshøjskolen i København, Danmark
1978 - HD i regnskabsvæsen, Handelshøjskolen i København, Danmark
- Diverse managementkurser INSEAD, Danmark
Tidligere ansættelser:
1969-1972 - Salgschef i Colon Emballage A/S, Danmark
1972-1979 - Adm. direktør i Eurocard Danmark A/S, Danmark
1979-1981 - Direktør i Winther & Heide Eftf. A/S, Danmark
1981-1983 - Ansat ved Europa-direktionen i Air Liquide, Frankrig
1983-1988 - Adm. direktør i Aktieselskabet Dansk Ilt- & Brintfabrik, Danmark
1988-1990 - Adm. direktør i Fro Saldatura S.A., Italien
1990-1992 - Adm. direktør i L'Air Liquide Belge sa-nv, Belgien
1992-1999 - Adm. direktør i Hede Nielsen A/S, Danmark
1999-2002 - Adm. direktør i Air Liquide, Scandinavien, Danmark
Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: A/S Maersk Aviation Holding (Danmark), Aktieselskabet
Roulunds Fabriker (Danmark), Dansk Industri Syndikat A/S (Danmark), Maersk
Container Industri (Kina), Mærsk Container Industri A/S (Danmark), Norfolk
Holding B.V. (Holland), Rosti A/S (Danmark), Rotrex A/S (Danmark), Roulunds
Holding A/S (Danmark), Star Air A/S (Danmark) og Svitzer A/S (Danmark).
Næstformand for bestyrelsen i: Dansk Supermarked A/S (Danmark).
Medlem af bestyrelsen i: Ejendomsselskabet Roulunds A/S (Danmark), F. Salling
A/S (Danmark), F. Salling Holding A/S (Danmark) og Martinair Holland N.V.
(Holland).
Uafhængighed
Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed (Komitéen
for god Selskabsledelses definition af begrebet uafhængighed findes på
www.vestas.com / Investor).
Torsten Erik Rasmussen (63 år), næstformand
Administrerende direktør & CEO, Morgan Management ApS (Danmark) 1997 -.
Indtrådt i bestyrelsen januar 1998.
Kompetencer:
Uddannelse:
1961-1964 - Handelsuddannelse, Dalhoff Larsen & Horneman A/S, Danmark
1964-1966 - Værnepligt, Kgl. Livgarde, Danmark og hjemsendt som premierløjtnant
(R) 1967
1972 - MBA, IMEDE, Lausanne, Schweiz
1985 - International Senior Managers' Program, Harvard Business School, USA
Tidligere ansættelser:
1967-1971 - Afdelingschef og senere direktør, Northern Soft- & Hardwood Co.
Ltd., Congo
1973 - Direktionsassistent, LEGO System A/S, Danmark
1973-1975 - Økonomidirektør, LEGOLAND A/S, Danmark
1975-1977 - Logistikchef, LEGO System A/S, Danmark
1977 - Underdirektør, logistik, LEGO System A/S, Danmark
1978-1980 - Adm. direktør & CEO, LEGO Overseas A/S, Danmark
1981-1997 - Direktør og medlem af Group Management, LEGO A/S, Danmark
Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: Amadeus Management A/S (Danmark), Ball ApS (Danmark),
CPD Invest ApS (Danmark) og EVO Management A/S (Danmark).
Næstformand for bestyrelsen i: A/S Det Østasiatiske Kompagni (Danmark), JAI A/S
(Danmark) og TK Development A/S (Danmark).
Medlem af bestyrelsen i: Acadia Pharmaceuticals A/S (Danmark), Acadia
Pharmaceuticals Inc. (USA), Arvid Nilsson A/S (Danmark), Coloplast A/S
(Danmark), ECCO (Thailand) Co. Ltd. (Thailand), ECCO (Xiamen) Co. Ltd. (Kina),
ECCO Sko A/S (Danmark), ECCO Slovakia a.s. (Slovakiet), Ecco'let Portugal
(Portugal), JAI Aviation ApS (Danmark), JAI Group Holding ApS (Danmark), Morgan
Invest ApS (Danmark), NatImmune A/S (Danmark), Oase Outdoors ApS (Danmark),
Outdoor Holding A/S (Danmark), PT ECCO Indonesia (Indonesien), Schur
International A/S (Danmark), Vola A/S (Danmark) og Vola Holding A/S (Danmark).
Uafhængighed
Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.
Arne Pedersen (62 år)
Administrerende direktør, Homasit A/S (Danmark) 2008-.
Indtrådt i bestyrelsen april 1995.
Kompetencer
Uddannelse:
1967 - Maskinarbejder fra Assens Sukkerfabrik A/S, Danmark
1971 - Produktionsingeniør fra Odense Teknikum, Danmark
1976 - HD i organisation og virksomhedsledelse fra Handelshøjskolen i Århus,
Danmark
Tidligere ansættelser:
1972-1973 - Planlægningsleder i Århus Bogtrykkerie A/S, Danmark
1973-1977 - Projektchef i Novopan Træindustri A/S, Danmark
1977-1980 - Produktionschef i Joran Bor A/S, Danmark
1980-1985 - Adm. direktør i Svendborg Avis A/S - Fyns Amtsavis, Danmark
1985-1993 - Adm. direktør i Nordfab A/S, Danmark
1993-1998 - Adm. direktør i Århus Flydedok A/S, Danmark
1998-2004 - Adm. direktør i Bladt Industries A/S, Danmark
2004-2007 - Administrerende koncerndirektør, SIPCO Surface Protection Inc., USA
Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: AROS Maritime ApS (Danmark), AROS Maritime A/S
(Danmark), DanTruck-Heden A/S (Danmark), DanTruck-Heden Lifttruck A/S (Danmark),
DTH Holding ApS (Danmark), EMH og P&S DOK og Leasing Aktieselskab (Danmark),
Formard Mould A/S (Danmark), Marstal Værft A/S (Danmark), Nettotruck A/S
(Danmark), Petersen og Sørensen Motorværksted A/S (Danmark) og Petersen og
Sørensen Reparationsværksted A/S (Danmark).
Medlem af bestyrelsen i: DanTruck-Heden Danmark A/S (Danmark), Devitech ApS
(Danmark), Muehlhan A/S (Danmark), Muehlhan Norway AS (Norge) og Targit A/S
(Danmark).
Øvrige tillidshverv: Formand for Brancheforeningen Danske Maritime (Danmark),
formand for Industriens Branchearbejdsmiljøråd (Danmark), medlem af CESA - Den
europæiske værftsforening (Belgien) og medlem af Dansk Industris Hovedbestyrelse
(Danmark).
Uafhængighed
Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.
Freddy Frandsen (63 år)
Direktør.
Indtrådt i bestyrelsen april 2004.
Kompetencer
Uddannelse:
1967 - Svagstrømsingeniør, Århus Teknikum, Danmark
- Diverse management kurser INSEAD, Danmark
Tidligere ansættelser:
1967-1973 - Ingeniør i industriafdelingen i Bruun & Sørensen A/S, Danmark
1973-1987 - Divisionsdirektør i Skako A/S, Danmark
1987-1989 - Adm. direktør i Kverneland-Danmark A/S, Danmark
1989-1993 - Adm. direktør i Pedershaab A/S, Danmark
1993-2005 - Adm. direktør i Aalborg Industries A/S, Danmark
Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: FRF Invest ApS (Danmark) og Hans Følsgaard A/S
(Danmark).
Medlem af bestyrelsen i: Aktieselskabet af 1. november 1998 (Danmark),
Anpartsselskabet af 8. februar 2005 (Danmark), Hans Følsgaard A/S (Danmark),
Odense Staalskibsværft A/S (Danmark), Polaris Invest II ApS (Danmark), Polaris
Management A/S (Danmark) og Svejsemaskinfabrikken Migatronic A/S (Danmark).
Øvrige tillidshverv: Formand for den almennyttige fond: Utzon Foundation
(Danmark), medlem af Det Nationale Fødevareforum, Videnskabsministeriet
(Danmark), medlem af Følsgaard Fonden (Danmark) og medlem af Nordsøen
Forskerpark/Ocenarium (Danmark).
Uafhængighed
Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.
Jørgen Huno Rasmussen (55 år)
Administrerende koncerndirektør, FLSmidth & Co. A/S (Danmark) 2004 -.
Indtrådt i bestyrelsen januar 1998.
Kompetencer
Uddannelse:
1976 - Civilingeniør (byggelinien), Danmarks Tekniske Højskole, Danmark
1977 - HD i organisation, Handelshøjskolen i København, Danmark
1980 - Lich.tech., Danmarks Tekniske Højskole, Danmark
Tidligere ansættelser:
1979-1982 - Projektleder i A. Jespersen & Søn A/S, Danmark
1982-1983 - Leder af erhvervsbyggeri i Chr. Islef & Co. A/S, Danmark
1983-1986 - Afdelingsleder i H. Hoffmann & Sønner A/S, Danmark
1986-1988 - Udlandsdirektør i H. Hoffmann & Sønner A/S, Danmark
1988-2003 - Adm. direktør i Hoffmann A/S, Danmark
2000-2003 - Koncerndirektør i Veidekke ASA, Norge
Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: Aktieselskabet af 1. januar 1990 (Danmark), FFE
Invest A/S (Danmark), FLS miljø A/S (Danmark), FLS Plast A/S (Danmark), FLSmidth
Airtech A/S (Danmark), FLSmidth Inc. (USA), FLSmidth Ltd. (Indien), FLSmidth
Materials Handling A/S (Danmark), FLSmidth Minerals Holding ApS (Danmark),
FLSmidth Minerals Inc. (USA), FLSmidth Rusland Holding A/S og SLF Romer XV ApS
(Danmark).
Næstformand for bestyrelsen i: Dansk Eternit Holding A/S (Danmark) og Scion DTU
A/S (Danmark).
Medlem af bestyrelsen i: Dan Indian Holding ApS (Danmark) og FLSmidth
Dorr-Oliver Eimco Denmark ApS (Danmark).
Øvrige tillidserhverv: Medlem af repræsentantskabet for Industriens
Arbejdsgivere i København (Danmark) og medlem af repræsentantskabet for Tryg i
Danmark smba (Danmark).
Uafhængighed
Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.
Jørn Ankær Thomsen (61 år)
Advokat og partner, advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard (Danmark)
1976 -.
Indtrådt i bestyrelsen april 2004.
Kompetencer
Uddannelse:
1970 - Cand.jur. fra Københavns Universitet, Danmark
Tidligere ansættelse:
1970-1974 - Dommerfuldmægtig og advokatfuldmægtig, Danmark og advokat i 1974
Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: Aida A/S (Danmark), Aktieselskabet af 26. november
1984 (Danmark), Aktieselskabet Schouw & Co. (Danmark), Carlsen Byggecenter
Løgten A/S (Danmark), Carlsen Supermarked Løgten A/S (Danmark), Danish
Industrial Equipment A/S (Danmark), Danske Invest Administration A/S (Danmark),
DB 2001 A/S (Danmark), F.M.J. A/S (Danmark), Fibertex A/S (Danmark), Frima
Vafler A/S (Danmark), Fåmandsforeningen Danske Invest (Danmark), GAM Holding A/S
(Danmark), Ghana Impex A/S (Danmark), Givesco A/S (Danmark), Holdingselskabet af
25. november 1972 A/S (Danmark), Investeringsforeningen Danske Invest (Danmark),
Investeringsforeningen Danske Invest AlmenBolig (Danmark),
Investeringsforeningen Danske Invest Select (Danmark), Investeringsforeningen
Profil Invest (Danmark), K.E. Mathiasen A/S (Danmark), Kildebjerg Ry A/S
(Danmark), Krone Erhvervsinvestering A/S (Danmark), Krone Kapital A/S (Danmark),
Løgten Midt A/S (Danmark), Martin Professional A/S (Danmark), Ortopædisk
Hospital Aarhus A/S (Danmark), Pipeline Biotech A/S (Danmark),
Placeringsforeningen BG Invest (Danmark), Schouw Finans A/S (Danmark),
Specialforeningen Danske Invest (Danmark), Søndergaard Give A/S (Danmark) og Th.
C. Carlsen, Løgten A/S (Danmark).
Medlem af bestyrelsen i: A/S P. Grene (Danmark), ASM Foods AB (Sverige), Biomar
A/S (Danmark), Biomar Holding A/S (Danmark), Carletti A/S (Danmark), Dan Cake
A/S (Danmark), GFK Holding ApS (Danmark), GFKJURA 883 A/S (Danmark), Givesco
Bakery A/S (Danmark), Krone Kapital I A/S (Danmark), Krone Kapital II A/S
(Danmark) og Krone Kapital III A/S (Danmark).
Øvrige tillidshverv: Medlem af Jens Eskildsen og hustru Mary Antonie Eskildsen
Mindefond (Danmark), medlem af Købmand Th. C. Carlsens Mindefond (Danmark) og
medlem af Otto Mønsteds Kollegium (Danmark).
Uafhængighed
Opfylder ikke Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed,
grundet tilknytning til en af de advokatvirksomheder, som er rådgiver for
selskabet.
Kurt Anker Nielsen (62 år)
Direktør.
Indtrådt i bestyrelsen april 2006.
Kompetencer
Uddannelse:
1972 - Cand.merc., Handelshøjskolen i København, Danmark
Tidligere ansættelser:
1972-1973 - Økonom i Carlsberg A/S, Danmark
1973-1974 - Management-konsulent i Booz, Allen and Hamilton of Scandinavia,
Danmark
1974-1977 - Økonom i Novo Industri A/S, Danmark
1977-1984 - Chef for strategiplanlægningsafdelingen i Novo Industri A/S,
Danmark
1984-1985 - Direktør for strategiplanlægning og kommunikation i Novo Industri
A/S,
Danmark
1985-1989 - Økonomidirektør i Novo Industri A/S, Danmark
1989-2000 - Koncernøkonomidirektør i Novo Nordisk A/S, Danmark
1996-2000 - Viceadministrerende direktør i Novo Nordisk A/S, Danmark
2000-2003 - Adm. direktør i Novo A/S, Danmark
Ledelseshverv
Formand for bestyrelsen i: Reliance A/S (Danmark).
Næstformand for bestyrelsen i: Novozymes A/S (Danmark).
Medlem af bestyrelsen i: Lifecycle Pharma A/S (Danmark), Novo Nordisk A/S
(Danmark), StatoilHydro ASA (Norge) og ZymoGenetics Inc. (USA).
Øvrige tillidshverv: Formand for LifeCycle Pharma's revisionsudvalg (Danmark),
formand for Novo Nordisk
A/S' revisionsudvalg (Danmark), formand for StatoilHydro ASA's revisionsudvalg
(Norge), formand for ZymoGenetics Inc.'s revisionsudvalg (USA) og medlem af Novo
Nordisk Fonden (Danmark).
Uafhængighed
Opfylder Komitéen for god Selskabsledelses definition af uafhængighed.
Ad. dagsordenens punkt 5:
Forslag fra bestyrelsen om valg af PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret
Revisionsaktieselskab og KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerskab som
selskabets revisorer.
Ad. dagsordenens punkt 6:
Forslag 6.1
Forslag fra bestyrelsen om, at bestyrelsen bemyndiges til at lade selskabet i
tiden indtil næste ordinære generalforsamling erhverve egne aktier inden for en
samlet pålydende værdi af i alt 10 pct. af selskabets til enhver tid værende
aktiekapital, jf. aktieselskabslovens § 48. Vederlaget må ikke afvige fra den på
erhvervelsestidspunktet på OMX Den Nordiske Børs København noterede lukkekurs
med mere end 10 pct.
Randers, den 10. marts 2008
Vestas Wind Systems A/S
På bestyrelsens vegne
Bent Erik Carlsen
Bestyrelsesformand