Opdatering vedrørende cybersikkerheds-hændelse
Vestas Wind Systems A/S, Aarhus, 22. november 2021
Selskabsmeddelelse nr. 23/2021
Vestas registrerede den 19. november 2021 en cybersikkerheds-hændelse og har siden samarbejdet med eksterne partnere døgnet rundt for at inddæmme situationen og genetablere integriteten af vores IT-systemer.
De foreløbige resultater af selskabets undersøgelser indikerer, at hændelsen har påvirket dele af Vestas’ interne IT-infrastruktur, og at data er blevet kompromitteret. Arbejdet og undersøgelserne af situationen er fortsat undervejs.
Der er imidlertid ingen indikation af, at hændelsen har påvirket driften hos tredje part, inklusive vores kunder og forsyningskæde. Vestas’ produktions- installations- og serviceteams har været i stand til at fortsætte arbejdet, selv om flere operationelle IT-systemer har været lukket ned for en sikkerheds skyld. Vestas har allerede påbegyndt en gradvis og kontrolleret genstart af IT-systemer.
Vestas gør alt hvad selskabet kan for at holde vores interessenter opdaterede om situationen og vil give yderligere opdateringer, når flere detaljer haves.
Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Mathias Dalsten, Vice President
Investor Relations
Tlf.: 2829 5383
Anders Riis, Vice President
Communications
Tlf.: 4181 3922