Status på patentstridighed vedr. lynafledning med Enercon GmbH, Aloys Wobben
Københavns Fondsbørs A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K
Randers, den 25. maj 2007
Fondsbørsmeddelelse nr. 23/2007
Status på patentstridighed vedr. lynafledning med Enercon GmbH, Aloys Wobben
I fondsbørsmeddelelserne nr. 27/2005 af 19. august 2005, 30/2005 af 16.
september 2005, 39/2005 af 22. november 2005, 22/2006 af 5. april 2006, 12/2007
af 2. april 2007, og 15/2007 af 12. april 2007, har Vestas Wind Systems A/S
informeret om forskellige patentstridigheder med hr. Aloys Wobben/Enercon GmbH.
I sagen om gyldigheden af Aloys Wobbens patent på lynafledning har Vestas Wind
Systems A/S vundet i tre instanser, idet den tyske Højesteret nu har afvist
appellen. Dette betyder, at den parallelle krænkelsessag vedrørende dette patent
ligeledes vil blive afvist eller tilbagekaldt.
Der er for tiden ikke yderligere kommentarer til sagen.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Ditlev Engel, koncernchef hos Vestas Wind
Systems A/S, eller til Peter Wenzel Kruse, chef for Kommunikation og IR hos
Vestas Wind Systems A/S, telefon 9730 0000.
Med venlig hilsen
Vestas Wind Systems A/S
Ditlev Engel
Koncernchef (CEO)