Udvidelse af incitamentsordning

Report this content

                        
Bestyrelsen har besluttet at udvide den eksisterende incitamentsordning (jf.    
fondsbørsmeddelelse nr. 22 af 22. maj 2007) i forbindelse med ansættelse af Lars
A. Andersen som President for Vestas China, Phil Jones som President for Vestas 
Spare Parts og Morten Albæk som Senior Vice President for Group Marketing &     
Customer Insight. Der udstedes samlet 21.970 optioner til Lars A. Andersen, Phil
Jones og Morten Albæk. Tildeling sker i forbindelse med bestyrelsens godkendelse
af årsrapporten for 2009. Vilkårene for optionerne svarer til vilkårene for de  
optioner, der blev udstedt i maj 2007. Hovedvilkårene er som følger:            

De udstedte optioner giver ret til at købe aktier fra selskabets beholdning af  
egne aktier til kurs 380,50.
                                                    
Optionerne kan udnyttes i en 2-årig periode, når der er gået tre år efter       
tildelingen. Udnyttelse kan alene ske i de perioder, hvor ledende medarbejdere i
forvejen har mulighed for at handle selskabets aktier, jf. selskabets interne   
regler.                                                                         

Deltagerne skal i en periode på tre år efter udnyttelse af optionerne besidde   
aktier i selskabet svarende til 50 pct. af deltagernes avance, efter fradrag af 
beregnet skat.                                                                  

Deltagerne skal være ansat på tildelingstidspunktet.                            

Har deltageren selv opsagt sin ansættelse, ophører de tildelte optioner.        

Værdien af optionerne er ud fra Black-Scholes modellen beregnet til DKK         
4.826.809. Ved beregningen indgår følgende forudsætninger: En børskurs på       
303,50, en volatilitet på 88,3 pct., en risikofri rente på 3,27 pct. svarende   
til renten på danske 4 pct.-statsobligationer, som udløber i 2017. I beregningen
er det forudsat, at der ikke betales udbytte i løbetiden.                       


Kontaktdetaljer:                                                                
Vestas Wind Systems A/S	
Ditlev Engel, koncernchef (CEO)	       
Tlf.: 9730 0000				

Vestas Wind Systems A/S
Peter Kruse, Senior Vice President, Group Communications 
Tlf.: 9730 0000

Abonner

Dokumenter og links