Vestas - Nyt medlem af direktionen i Vestas Wind Systems A/S
Vestas Wind Systems A/S, Aarhus, 14. august 2019
Selskabsmeddelelse nr. 12/2019
Vestas Wind Systems A/S forfremmer Christian Venderby til Executive Vice President for Service og medlem af direktionen. Siden Vestas etablerede Service som selvstændigt forretningsområde i 2014 er Service blevet en betydelig kilde til omsætning og indtjening, og forfremmelsen afspejler serviceområdets vigtighed for Vestas' strategiske og økonomiske mål.
Med 86 GW under service er Vestas verdensledende inden for vindkraft på land, og servicemarkedet er fortsat en nøgleprioritet for Vestas på grund af dens vækst – kumulative onshoreinstallationer forventes at stige otte til ti procent årligt indtil 2022 – forudsigelige karakter og profitpotentiale, som drives af de stigende årlige installationer, digitalisering samt kundernes og samfundets behov for stabil energiproduktion fra vedvarende energi.
Christian Venderby startede hos Vestas i 2006 som Finansdirektør for den nordamerikanske forretningsenhed, inden han blev udnævnt til Driftsdirektør i 2010. I 2014 flyttede han tilbage til Danmark for at blive Group SVP og chef for Vestas’ Serviceforretning. Før Vestas, tilbragte Christian Venderby mere end 15 år hos FLSmidth i forskellige internationale ledelsesroller inden for finans og byggeri i Japan, Brasilien, Egypten og Indien.
”Det er med stor glæde, at jeg kan annoncere udnævnelsen af Christian Venderby til Executive Vice President for Service”, siger Henrik Andersen, Koncernchef & CEO, Vestas Wind System A/S. ” Christian har de sidste fem år forvandlet Vestas’ Serviceforretning til en succesrig og lønsom del af Vestas. Christians klare fokus og drivkraft har båret frugt, og jeg er meget glad for, at han nu bliver en del af Vestas' Direktion”.
”For fem år siden, da vi etablerede Vestas Service som et selvstændigt forretningsområde var vores ambition at udnytte det fulde potentiale inden for service. Sammen skabte vores dedikerede hold den rigtige strategi, produkter og kompetencer, der gjorde Service til ét af vores tre centrale forretningsområder. Vi vil fortsætte med at udbygge funktionen til en stærk og lønsom del af virksomheden, fastholde vores ambitioner, innovere med vores branche-ledende data og bygge videre på vores digitaliserings- og multibrand-muligheder”, siger Christian Venderby, Executive Vice President.
Efter dagens annoncering består Vestas’ Direktion nu af Koncernchef & CEO, Henrik Andersen, Executive Vice President & CFO, Marika Fredriksson, og fire Executive Vice Presidents Anders Vedel, Jean-Marc Lechêne, Juan Araluce og Christian Venderby. Koncernchef & CEO samt Executive Vice President & CFO forbliver registreret i Dansk Erhvervsstyrelse.
Kontaktdetaljer
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Patrik Setterberg, Vice President
Investor Relations
Tlf.: 6122 1913
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Anders Riis, Director
Communications
Tlf.: 4181 3922
Christian Venderby
Født: 1. august 1969
Nationalitet: Dansk
Bosiddende: Danmark
Tidligere ansættelser:
2014-2019 Group Senior Vice President, Service, Vestas Wind Systems A/S (DK)
2010-2014 Chief Operating Officer, Vestas-American Wind Technology, Inc (USA)
2006-2010 Chief Financial Officer, Vestas-American Wind Technology, Inc (USA)
2002-2006 Chief Financial Officer, FLSmidth India (IN)
1999-2002 Head of Turnkey Projects Administration, FLSmidth Egypt (ET)
1996-1999 Head of Finance, FLSmidth Brazil (BR)
1994-1996 Head of Finance, FLSmidth Japan (JP)
1990-1994 Forskellige positioner i FLS Industries A/S (DK)
Uddannelse:
2008 Business Program ved IMD (International Institute for Management Development) (CH)
2004-2005 General Management Program ved CEDEP (European Center for Executive Development) (FR)
1990-1994 HD i finansiering, Københavns Handelshøjskole (DK)
Ledelseshverv
-
Tillidshverv
-