Vestas får 145 MW-ordre til USA
Vestas har modtaget en ordre fra We Energies på 81 stk. V90-1.8 MW-vindmøller
til Glacier Hills Wind Park i Wisconsin, USA.
Vindmøllerne vil blive leveret i begyndelse af 2011, og det 145 MW store projekt
forventes idriftsat ultimo 2011. Ordren omfatter ligeledes en toårig service- og
vedligeholdelsesaftale.
“Vi er glade for fortsat at styrke vores samarbejde med We Energies og ser frem
til at være en del af dette projekt,” siger Martha Wyrsch, President for Vestas
Americas. “We Energies har valgt en fantastisk vindmølle, og vi vil arbejde tæt
sammen med dem for at gøre dette projekt til en stor succes.”
Samarbejdet med We Energies startede tilbage i 1999, hvor Vestas leverede We
Energies' første vindmølle til Byron, Wisconsin. Vestas leverede i 2007 88 stk.
V82-1.65 MW-vindmøller til Blue Sky Green Field-projektet, som blev sat i drift
i 2008.
“Vores erfaring med Vestas' V82-mølle på Blue Sky Green Field-projektet har
overgået vores forventninger,” siger Rick Kuester, Executive Vice President for
Wisconsin Energy Corporation, som er We Energies' moderselskab. “Vestas'
V90-1.8-mølle har de laveste samlede omkostninger for kunderne, og den passer
godt til de vindressourcer, der er på siten.”
We Energies, som har hovedkontor i Milwaukee, forsyner mere end 1,1 millioner
forbrugere i Wisconsin og Michigan med elektricitet.
Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2010, jf.
selskabsmeddelelse nr. 3/2010 af den 10. februar 2010.
Kontaktdetaljer:
Vestas Americas
Martha Wyrsch, President
Tlf.: + 1 503 327 7479
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Peter W Kruse, Senior Vice President, Group Communications
Tlf.: +45 9730 0000