Vestas får 300 MW-offshore ordre i Storbritannien
Vestas har modtaget en ordre på et offshore vindkraftværk med en kapacitet på i
alt 300 MW. Vindkraftværket, Thanet Offshore Wind Farm, består af 100 stk.
V90-3,0 MW-vindmøller, som vil blive placeret i havet 11,3 km fra Foreness Point
i Themsen-flodmundingen i den østligste del af kystlinjen ved Kent i
Storbritannien.
Ordren er modtaget fra Vattenfall Wind Power, og ordren omfatter design,
levering, opstilling, test og idriftsættelse af de 100 vindmøller samt en
femårig drifts- og vedligeholdelsesaftale. Vattenfall er ansvarlig for
fundamenter, offshore- og onshore kabler med transformerstation og offshore
installationsskibe.
“Vi glæder os meget over at skulle levere vindmøller til Thanet Offshore Wind
Farm, som er et af de første ‘runde-to'-projekter, som skal gennemføres i
Storbritannien,” siger Anders Søe-Jensen, President for Vestas Offshore A/S, og
fortsætter: “Ordren cementerer Vestas' engagement inden for offshore
vindmarkedet, og vi glæder os selvfølgelig over, at en professionel og vigtig
spiller som Vattenfall Wind Power endnu engang har besluttet at arbejde sammen
med Vestas.”
Levering af møllerne forventes at finde sted i løbet af 2009 og 2010, og
vindkraftværket forventes installeret i 2010.
Anders Dahl, Direktør for Vattenfall Wind Power, siger: “Vestas er en af verdens
førende inden for vindenergi, og vi føler os derfor meget trygge ved at vælge
Vestas til at levere vindmøllerne til Thanet Offshore Wind Farm. Da projektet er
et af de første ‘runde-to'-projekter, er det af største vigtighed, at Thanet
Wind Farm bliver en succes, og det er vores faste overbevisning, at aftalen med
Vestas hjælper os med at sikre det nødvendige engagement for projektets
succesfulde gennemførelse.”
Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas' forventninger til 2008 og 2009, jf.
Selskabsmeddelelse nr. 46/2008 af den 6. november 2008.
Kontaktdetaljer:
Vestas Offshore A/S, Danmark
Anders Søe-Jensen, adm. direktør
Tlf.: 9730 5200
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Peter Kruse, Senior Vice President,
Group Communications
Tlf.: 9730 0000