Vestas får 80 MW-ordre til Tyskland
Vestas har modtaget en ordre på levering af 40 V90-2.0 MW-vindmøller til den
østlige del af Tyskland. Ordren er modtaget fra det tyske selskab Nordwind
Handels GmbH & Co. KG, og kontrakten omfatter levering, installation og
idriftsættelse af vindmøllerne, en VestasOnline® Business SCADA-løsning samt en
tiårig serviceaftale.
Installation af vindmøllerne påbegyndes i løbet af fjerde kvartal 2010, og
projektet forventes afsluttet i begyndelsen af 2011.
“Vestas har i adskillige år været den perfekte partner for os, og vi ser frem
til yderligere at styrke vores forretningssamarbejde,” udtaler Carsten Paatsch,
adm. direktør for Nordwind Handels-GmbH & Co. KG.
Nordwind Handels GmbH & Co. KG, som har hovedsæde i Beiersdorf-Freudenberg, er
en af Vestas' største kunder i Tyskland. Nordwind, som blev grundlagt i 2003,
har indtil videre udelukkende købt Vestas-vindmøller.
“Vi glæder os meget over denne nye kontrakt i Tyskland, som bekræfter vores
positive forventninger til det tyske marked. Vi sætter pris på det fortsatte
samarbejde med vores forretningspartner Nordwind og glæder os over deres tillid
til Vestas' teknologi,” siger Hans Jørn Rieks, President for Vestas Central
Europe.
Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2010, jf.
selskabsmeddelelse nr. 22/2009 af den 27. oktober 2009.
Kontaktdetaljer:
Vestas Central Europe, Tyskland
Hans Jørn Rieks, President
Tlf.: +49 4841 9710
Vestas Wind Systems A/S, Danmark
Peter Kruse, Senior Vice President, Group Communications
Tlf.: 9730 0000