Vestas får ordre på 99 MW i Indien

Report this content
Vestas har modtaget en ordre på 60 stk. V82-1,65 MW-vindmøller til et           
vindkraftprojekt i Theni i staten Tamil Nadu i Sydindien.                       
Ordren er modtaget fra CLP, som er et globalt selskab med installationer i både 
Kina og Australien, og selskabet har gennem flere år været kunde hos Vestas. I  
Indien ejer og driver CLP vindkraftværker med en kapacitet på 100 MW, og de har 
omkring 245 MW under opførelse i staterne Karnataka, Maharashtra og Gujarat.    
Desuden driver selskabet et 100 pct. ejet 655 MW gasdrevet elproduktionsanlæg og
har et 1.320 MW kulfyret elkraftværk under opførelse ved Jhajjar i Haryana i    
Indien.                                                                         

Kontrakten omfatter levering og idriftsættelse af vindmøllerne, et VestasOnline®
Business SCADA- system samt en tiårig service- og vedligeholdelsesaftale.       

“Dette spændende projekt i Theni er et stort skridt fremad for Vestas i Indien. 
Vi er begejstrede over, at CLP har valgt Vestas til at levere deres             
vindenergiløsning, og at vi samtidig kan hjælpe CLP med at opfylde deres egne   
ambitioner mht. vedvarende energi. Tildelingen af dette projekt er en           
anerkendelse af Vestas' mangeårige omdømme mht. kompetence, innovation og       
konkurrencemæssig styrke på dette vigtige vindenergimarked,” sige Sean Sutton,  
President for Vestas Asia Pacific.                                              

Vestas har været aktiv i Indien i mere end 10 år, og pr. 30. juni 2009 havde    
Vestas installeret mere end 2,100 MW vindenergi i Indien.                       
                                                                                
“At modtage denne ordre i disse udfordrende tider er et bevis på den tillid, som
vores kunder har til vores produkter, vores teknologi og den business case      
certainty, som vi tilbyder,” tilføjer adm. direktør for Vestas India, Arvind    
Kaul.                                                                           

”Som den største udenlandske investor inden for den indiske energisektor har CLP
en langsigtet forpligtelse til at levere energi til støtte for den sociale og   
økonomiske udvikling i Indien på en miljømæssig ansvarlig måde. Anlægget i Theni
er således ikke kun en tilføjelse til vores eksisterende portefølje af          
vedvarende energi i Indien på 350 MW vindkraft, men understreger ligeledes vores
bidrag til CLP-koncernens Klimavision 2050, der angiver som foreløbigt mål, at  
20 pct. af koncernens produktionskapacitet i hele Asien/Oceanien-regionen skal  
være CO2-neutral inden 2020. Vi ser meget store muligheder inden for den        
vedvarende energisektor i Indien, og vi betragter vores samarbejde med Vestas   
som en vigtig milepæl for begge selskaber,” siger Rajiv Mishra, adm. direktør - 
Indien, CLP.                                                                    

Afskibning af vindmøllerne er planlagt til fjerde kvartal 2009 med forventet    
idriftsættelse i løbet af januar 2010.                                          

Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2009, jf.    
selskabs­med­delelse nr. 18/2009 af den 18. august 2009.                        


Kontaktdetaljer:                                                                
Vestas Asia Pacific, Singapore                                                  
Sean Sutton, President                                                          
Tlf.: +65 6303 6511                                                             

Vestas Wind Systems A/S, Danmark                                                
Peter Kruse, Senior Vice President, Group Communications                        
Tlf.: +45 9730 0000

Abonner

Dokumenter og links