Vestas får stor ordre i Spanien
Selskabsmeddelelse fra
Vestas Wind Systems A/S
Randers, den 20. juni 2008
Selskabsmeddelelse nr. 32/2008
Vestas får stor ordre i Spanien
Vestas har modtaget en ordre på i alt 61 vindmøller (112 MW) til fire projekter
i Spanien. Ordren består af 49 stk. V90-1,8 MW-vindmøller og 12 stk. V90-2,0
MW-møller. Ordren omfatter levering, installation, et VestasOnline™ Business
SCADA-system, samt en femårig servicekontrakt.
Efter kundens ønske kan der på nuværende tidspunkt ikke gives yderligere
oplysninger om projektets ejerskab.
“Vi glæder os meget over det store engagement over for vindenergi i Spanien,
hvor Vestas kan styrke sin position som No. 1 in Modern Energy,” sige Juan
Araluce, adm. direktør for Vestas Mediterranean A/S, og fortsætter: “Denne
kontrakt bekræfter V90-2,0 MW og V90-1,8 MW-vindmøllernes succes på det spanske
marked, hvor Vestas pr. 31. december 2007 havde en total installeret
vindkapacitet på 1.996 MW.”
Levering og idriftsættelse af vindmøllerne planlægges påbegyndt i 2009. De fire
vindkraftværker vil forsyne mere end 58.700 spanske husholdninger med
elektricitet og vil årligt spare miljøet for mere end 157.000 tons CO2.
Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2008, jf.
Selskabsmeddelelse nr. 25/2008 af den 8. februar 2008.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Juan Araluce, adm. direktør for Vestas
Mediterranean A/S, tlf. +34 93 241 98 00 eller e-mail juara@vestas.com, eller
til Peter Wenzel Kruse, Senior Vice President for Group Communications hos
Vestas Wind Systems A/S, tlf. 9730 0000.
Med venlig hilsen
Vestas Wind Systems A/S
Ditlev Engel
Koncernchef (CEO)