Vestas får stor ordre i USA
Selskabsmeddelelse fra
Vestas Wind Systems A/S
Randers, den 2. juli 2007
Selskabsmeddelelse nr. 28/2007
Vestas får stor ordre i USA
Vestas har modtaget en ordre i USA på 182 stk. V82-1,65 MW-vindmøller. Ordren er
modtaget fra BP Alternative Energy North America Inc., og den vil øge selskabets
vindportefølje i USA med yderligere 300 MW.
Ordren omfatter levering og idriftsættelse af vindmøllerne, og levering af de
182 møller påbegyndes i tredje kvartal 2008.
BP Alternative Energy, etableret i november 2005, samler alle BP's interesser
inden for energiproduktion med lav eller ingen CO2-udledning: vind, solenergi,
energiproduktion ved hjælp af hydrogen med CO2-opsamling og -lagring samt
energiproduktion ved hjælp af gas. Ifølge selskabet indeholder BP's
vindportefølje i USA mulighed for udvikle knap 100 projekter med en potentiel
samlet produktionskapacitet på 15.000 MW. Selskabet driver desuden anlæg i både
Europa og Asien.
“I april 2007 placerede BP Alternative Energy North America Inc. en ordre på
Vestas-vindmøller. At de nu har købt 182 stk. af vores V82-1,65 MW-vindmølle er
ikke blot yderst glædeligt, men også en velkommen mulighed for at kunne udvide
vores samarbejde med en førende developer inden for den hurtigt voksende
amerikanske vindindustri,” siger Jens Søby, adm. direktør for Vestas Americas
A/S.
Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas' forventninger til 2007, jf.
Fondsbørsmeddelelse nr. 20/2007 af den 15. maj 2007.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Jens Søby, adm. direktør for Vestas
Americas A/S,
tlf. +1 503 327 2000, eller til Peter Wenzel Kruse, chef for Group
Communications hos Vestas Wind Systems A/S, tlf. 9730 0000.
Med venlig hilsen
Vestas Wind Systems A/S
Ditlev Engel
Koncernchef (CEO)